Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

Galvanisme og Galvanoplastik. 247 B unsen s Element bestaar af de i Fig. 166 fremstillede 4 Dele, en ydre Krukke af Porcelæn eller Glas a, hvori haves fortyndet Svovlsyre, og indeni hvilken sættes en til en Cylinder oprullet Zinkplade b, hvortil er loddet en Kobberremse c. In- deni denne sættes en med Bund forsynet Cylinder af uglasse- ret og altsaa porøst Ler d, hvori haves Salpetersyre. In- deni denne igjen stilles en Cylinder af Kul e, der fremstilles af Kokes fra Gasverkerne. Man pul- veriserer denne, blander den med StenkirlspUlver og Sirup, til man faar en Deig; heraf formes Cylinderen, som derpaa bræn- des haard. Man befæster til denne en Kobberremse ved en i Kulstykket anbragt Skive af Kobber. Paa Knlstykket Udvikles den negative, paa Zinken den positive Elektricitet, der herfra be- giver sig gjennem Ncesken og det porøse Lerkar til Kullet, der altsaa femmer til at danne den positive Pol, medens Zinkpladen bliver den negative. De kemiske Processer, som gaar for sig i dette Element, er følgende: Svovlsyrens Nand dekomponeres, ©urftoffet forbinder sig med Zink og Svovlsyre til Zinkvitriol, der opløses. Sal- petersyren berøves en Del Snrstof, der i den porøse Cylinder træffer paa det fra det ydre RUM kommende Vandstof og dan- ner Vand, medens Salpetersyren ved Bortføringen af noget af dens Surstof gaar over til Undersalpetersyre eller Kvcelstofoxyd, det fyrste oplpses, det sidste gaar væk i Gasform. Kullet lider selv ingen Forandring. Foruden de her nævnte Elementer sindes ogsaa en hel Del andre, der er mer eller mindre konstante. Da, som det fees, godtsom altid Udviklingen af galvanisk Elektricitet er forbunden med kemiske Omvandlinger, og det nok kan tænkes, at saadanne finder Sted, selv hvor man ikke endnu har været i Stand til at opdage dem, saa har dette ledet til den saakaldte elektr o-kemiske The ori, hvorefter man an- tager, at Udviklingen af Elektricitet mellem Væske og Metaller skyldes de kemiske Processer. Da der videre ved disse altid Ud- vikles eller bindes Varme, og specielt ved alle Dekompositioner, der er Strømmens hovedsageligste Virkning, ofte en stor Del Varme Udvikles, saa er man gaaet videre og har ment, at den elektromotoriske Kraft ikke er andet end Varme, der optræder paa en særegen Maade. Ligesaavel soul Varmen ved f. Ex. en Dampmaskine kan forvandles tU mekanisk Arbeide, saa kan den