Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

248 Galvanisme og Galvanoplastik. ogstia under (roegne Omstcmdigheder forvandles til Elektricitet ?8 'aam-g-t mere som man atter kan forvandle Elektricitet til melam|tt Arbelde eller Varme. Begge Dele har vi allerede S * b,c‘ ^-Mående, hvor man ved Hj<rlp af Elektricitet kunde Iruige en Dcetadraab til at gløde, smelte og fordampe eller sprænge Glas m. m. Flere saadanne Fænomener vil i de fpl- gende Afsnit komme tilsyne. , Noget, der ogsaa tater herfor, er be faatatMe thermoelektriske Strømme. Hvis man f. fe. txt en Unttmonstavs begge Ender lodder Enderne af en Kobber- e/ J benne zDtier °9 forbinder Enderne med et saa- talbet Galvanometer (et Slags meget følsomt Elektroskop, om blive beskrevet fenere), faa vil man optage, at dette viser en clettrilf Strømning, naar man opvarmer det ene af Lodstederne mellem Antimonet og Kobberet, og at denne Strpm vil vedvare, faalænge det ene Lod sted er varmere end det andet. Strpmmens Retning er fra Koboeret gjennem det opvarmede Lodsted til An- trmonet._ Det samme gjcelder med alle andre Metaller, ved Sam- men lodning as to forfljellige og Opvarmning af det ene Lodsted I . e\f0 ft!a gagere eller stærkere elektrifle Strømme, der altsaa blot frembringes ved Varmeforaudringer. Ogsaa ved Elektricermaskmen udvikles der ved Rivningen Varme, saaat det shnes ikke Urrmellgt, at ogsaa her en Del af den udviklede Varme er forvandlet til Elektricitet. Paa denne Maade vilde altsaa ogsaa Berøringselektricitet, Rivninqselektricitet oa Tber- moelektricitet, der i alle fine Virkninger \r de samme, oasaa kUnne henføres trl den samme Aarsag, hvad der unegteliq taler meget for Thevnens Rigtighed. Andre Virkninger af den galvaniske Strøm, ^nden r>rh aar+°?er ^^^krivelsen af Galvanoplastikken vil vi med nogle § omtale en Del andre Virkninger af den galvaniske Strøm. Dlsse er hovedsagelig ganfle de samme fom ved Rivninqselek- Incitet, kun optræder de, tildels med enkelte Modifikationers for- ben stadige ElektricitetsUdvikling/som man paa galvamft Ver opnaar. Forenes de to Poltraade ved et aalva- mfl Batteri med en tynd Metaltraad, vil denne ophedes, komme r Glød, smelte og fordampe, naar S trommen er stærk Man ran paa denne Maade udvikle en faa Uhyre Varme at be mest tungsmeltelige Metaller bliver flydende og de fleste fordamper or JJ‘en ^une Indretning, der altsaa er en stærk Varmekilde, er ogsaa en Krlde for LysUdv ikling. Dersom man lader de Krraf?be bude i hver sin Klllspids, og man nærmer dr^se trl hinanden, vrl de modsatte Elektricitetssorter forene sia ?ren man vil ikke her, fom ved Udladningen af cn Leydnerflafle faa blot en Fvnke; paa Grmrd af den stadiae Strøm ml man derrmod her erholde en sammenhængende, stærkt -sende Stribe (elektrisk Lys). Denne stærke Lysning skriver sig