Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

Galvanisme og Galvanoplaftik. 24S fra, at der ved Elektricitetens Overgang rives med Kulpartikler af den ene KUlspids, og at disse ved den Uhyre Varme bliver hvidglødende. Vi vil Under Afsnittet om kUnstig Belysning nærmere omtale dette. Ligeledes vil i det følgende blive vist, hvorledes den elek- trisk^ Strøm har magnetiske Virkninger, og at man igjen ved Hjælp af disse kan frembringe et temmelig betydeligt me- kaniskt Arb eid e, og at det er herpaa, den elektriske Teleqraf- indretning beror. Det var ved et Par friske Froskelaars Muflelkontraktioner, at den galvaniske Strøm opdagedes; vi har altsaa allerede heri feet en af Strømmens fysiologiske Virkninger. Lader man Poltraadene ende i Plader og disse anbringes paa hver sin Side af Tungen, kjender man en eiendommelig Smag; anbringes de ved hver sin Tinding ser man en Lysning; sættes den ene Pol- traad i Forbindelse med en Milskel og den anden med dennes Nerve, saa sker som ved Froskelaarene en Muskelkontraktion. Virkningen er stærkest, hver Gang Strømmen sluttes (Poltraadene forblades) og aabnes (Forbindelsen ophæves). Man kan paa denne Maade, naar Døden forst nylig er indtraadt, faa frem Muskelbevægelser, som om Legemet endnu var ilive, og Lcege- videnskaben har derfor benyttet sig heraf til 'at kalde Druknede tlllwe igjen og til Helbredelse af flere Sygdomme. Galvanoplaftik. Denne for mange Grene af Tekniken saa særdeles betydningsfulde Opfindelse skyldes, som før sagt, den galvaniske Strøms kenriske Dekompositioner. I 1830 lagdes der første Gang Mærke til, at der ved et Element, hvori ved den negative Pol befinder sig Kobbervitriol, Udfældes metallisk Kobber som et Belæg paa denne Polplade eller Poltraad Dette ledede Ja c obi i Petersbnrg til i 1836 at opfinde Gal- vanoplastiken, der ikke bestaar i andet end en saadan,Udfceldning af et eller andet Metalbelceg paa en Form saaledes, at denne lgjen kan fjernes, og det Udfældte Metal faaes som et Aftryk deraf. I andre Tilfælde ønsker man ikke at opnaa dette, men derimod at belægge en eller anden Gjenstand med et Overdrag af et andet, sædvanlig ædelt Metal; dette Udføres paa samme Maade. Et ganske simpelt galvanisk Apparat tan man let faa paa den Maade, at man danner sig et Daniells Element. I et vidt Glas fyldes Kobbervitrioloplpsning og nedsænkes en Kobber- Plade, hvortil er loddet en Kobbertraad. Over Glasset an- bringer man en Trceskive, hvori er udskaaret en Aabning for et andet mindre Glas, hvis Bund er erstattet ved et paabundet Stykke Blære, eller ogsaa bruges istedetfor dette Glas et uglas- 1eret Lerkar. I dette haves fortyndet Svovlsyre og som positiv Pol et Stykke Zink, der ved en Kobbertraad kan sættes i For-