Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

256 Elektromagnetisme og Jnduktionsmaskiner. tydet. Stykket ab drive ogsaa Naalen ns i den samme Retning og nz til i modsat det liden hinanden er liden, som den hele Cirkelstrvm driver nV, nemlig n fra Læseren, medens Stykket cd, der ellers vilde drive n Retning, er saa langt fjernet fra den soerste Naal, at Indflydelse faar. Da begge Naale saaledes hjælper med Udslaget, og den magnetifle Differents mellem dem selv om hver af dem i og for sig er stærkt magnetiserede, saa vil Udslaget endog for svage Strømme blive stort, og dette for- øges endmere, naar man lader Metaltraaden gjøre" flere Vin- dinger om Naalen. Disse Betragtninger bragte Tydskeren Schweigger til at konstruere sin saakaldte Multiplikator eller Galvan ometer, der er fremstillet i Fig. 172. Gjennem.Laaget A paa en Glas- cylinder B er i et enkelt Silkeormspind ophængt et astatisk Naa- lepar, hvoraf den pverste sees ved NS, af den nederste sees blot Nordenden inde i den hale, fladtrykte Snelle Dz hvorover er viklet en Metaltraad i et stort Antal Vindinger. De enkelte Vindinger maa, forat ikke Strømmen Umiddelbart skal gaa over fra et Stykke af Traa- den til det ved Siden liggende uden at fplge den hele Traad, Deere godt isoleret; dette opnaar man ved at overspinde hele Traaden med Silke. Til Sneb len er nnder den pverste Raal fæstet en inddelt Skive C, hvor- ved Ubflagets Størrelse kan maales. Traadens Ender er sat i Forbindelse med hver sin Messingskrue E og F, hvori man kan skrue de to Poltraade • p og p' fra en Elektricitets- Raar en elektrisk Strpm gaar gjennem en meget lang og Fig. 172. Schweiggers Galvanvmeter kilde, f tynd Leder, saa svækkes dens Kraft lidt efter lidt, og man ind- ser følgelig, at der er en Grcendse for Udslagets Forøgelse ved at forøge Traadvindingernes Antal. Ophænger man en spiralformig Traadledning, hvorigjennem en elektrisk Strøm gaar, saaledes, at denne selv kan svinge frit, vil man se, at den, saalcenge Strømmen gaar i samme Retning, stiller sig i en bestemt Stilling, nemlig saaledes, at Axen for Spiralen ligger i den magnetifle Meridian, og at den samme Ende af den altid peger mod den magnetiske Nordpol. Den forholder sig altsaa i denne Henseende ganske som en Magnet- naal. Man kan gjore dette Forsøg paa den Maade, at man