Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“
Forfatter: O. A. Corneliussen
År: 1881
Forlag: Forlagt af Alb. Cammermeyer
Sted: Kristiania
Sider: 379
UDK: 6 (09)
Tildels efter
L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“
ved
O. A. Corneliussen,
Kand mineral. og Overstiger ved Kongsberg Sølvverk.
Med 215 i Texten indtrykte Tegninger.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Elektromagnetisme og Jnduktionsmafliner.
257
om en Stav af isolerende Materiale vikler en omspnnden Me-
taltraad og i samme Stav Under denne ophcenger et galvanifl
Element, hvis Poltraader sættes i ledende Forbindelse med hver
sin Ende af Spiralen, hvorpaa det hele ophænges letdreieligt
om Stavens Midtpunkt. Undersøger man Spiralen og Strøm-
retningen nølere, vil man finde, at Sydenden bliver der, bvor
Strømmen aaar som Viserne paa et Ur (oventil fra venstre
mod bpire, nedentil fra hvire mod venstre), naar man betragter
Spiralen fra Enden, Nordenden der, hvor (Strømmen gaar
omvendt.
Ophcenger man to saadanne Strømme tæt ved Siden af
hinanden, vil de dreie sig, indtil den enes Sydende vender mod
den andens Nordende, altsaa ogsaa ganske som to Magnetnaale.
Nærmes en Magnetstav til en saadan bevægelig Strpm, vil
ganske det samme indtræde. Spiralen vil dreie sig, indtil dens
modsatte Pol vender imod Magnetstavens nærmeste Pol. Men
Lighederne mellem Magnetisme og strymmmende Elektricitet er
endnu talrigere. Omgiver man saaledes et Jernstykke med en
Traadvinding og lader en Strpm gjennernlpbe denne, saa bliver
øjeblikkelig Jernet til en Magnet, hvis Poler svarer til Spi-
ralens; den vedbliver at være en Magnet, saalcenge Strømmen
varer, men ophprer ogsaa strax med denne at Deere det. Havde
man istedetfor Jern taget et Stykke Staal, vilde dette derimod
vedblevet at være en Magnet, selv efter at (Strømmen var aabnet
(afbrudt), aldeles som om Spiralen havde været en stærk Mag-
netstav. Det er ogsaa netop paa denne Maade, at man flaffer
sig de fleste og kraftigste Magneter Hvis Spiralen er ret, det
vil sige, hvis den er oprullet saadan, at man ved at følge dens
Vindinger fra den ene Ende til den anden ser dem gaa som
Viserne paa et Ur, saa vil Sydenden blive der, hvor Strømmen
træder ind i Spiralen, Nordenden, hvor den træder Ud.
Jernstykker, der paa denne Maade omgives med en Traad-
vinding, hvorigjennem man kan lade en galvanisk Strøm løbe
og derved gjøre dem til Magneter, er det, man benævner Elek-
tromagneter. Disse kan blive særdeles stærke, især naar man
giver dem Hestesioform og anbringer en Spiral om hver af
dens Ender, som i Fig. 173 vist. Strømmen kommer her f. Ex.
ind ad Traaden tilvenstre, den positive Poltraad fra et galva-
nifl Batteri, og gaar herfra gjennem den ret opvUndne venstre
Spiral, i hvis nederste Ende, og følgelig ogsaa i det i Snellen
indesluttede venstre Ben af det bøiede Jernstykke, danner sig en
Sydpol. Herfra gaar Strpmmen med Metaltraaden over til
Spiralen tilhøjre, hvor den ogsaa i en ret Spiral løber om det
hyire Ben af Jernstykket og ved sin Udgang frembringer en
Nordpol. Herfra gaar Strømmen gjennem Traaden tilhpire
tilbage til Batteriet. Jernstykket vil altsaa komme til at virke
Store Opfindelser. 17