Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

Forfatter: O. A. Corneliussen

År: 1881

Forlag: Forlagt af Alb. Cammermeyer

Sted: Kristiania

Sider: 379

UDK: 6 (09)

Tildels efter

L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

ved

O. A. Corneliussen,

Kand mineral. og Overstiger ved Kongsberg Sølvverk.

Med 215 i Texten indtrykte Tegninger.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 392 Forrige Næste
Elektromagnetisme og Jnduktionsmafliner. 257 om en Stav af isolerende Materiale vikler en omspnnden Me- taltraad og i samme Stav Under denne ophcenger et galvanifl Element, hvis Poltraader sættes i ledende Forbindelse med hver sin Ende af Spiralen, hvorpaa det hele ophænges letdreieligt om Stavens Midtpunkt. Undersøger man Spiralen og Strøm- retningen nølere, vil man finde, at Sydenden bliver der, bvor Strømmen aaar som Viserne paa et Ur (oventil fra venstre mod bpire, nedentil fra hvire mod venstre), naar man betragter Spiralen fra Enden, Nordenden der, hvor (Strømmen gaar omvendt. Ophcenger man to saadanne Strømme tæt ved Siden af hinanden, vil de dreie sig, indtil den enes Sydende vender mod den andens Nordende, altsaa ogsaa ganske som to Magnetnaale. Nærmes en Magnetstav til en saadan bevægelig Strpm, vil ganske det samme indtræde. Spiralen vil dreie sig, indtil dens modsatte Pol vender imod Magnetstavens nærmeste Pol. Men Lighederne mellem Magnetisme og strymmmende Elektricitet er endnu talrigere. Omgiver man saaledes et Jernstykke med en Traadvinding og lader en Strpm gjennernlpbe denne, saa bliver øjeblikkelig Jernet til en Magnet, hvis Poler svarer til Spi- ralens; den vedbliver at være en Magnet, saalcenge Strømmen varer, men ophprer ogsaa strax med denne at Deere det. Havde man istedetfor Jern taget et Stykke Staal, vilde dette derimod vedblevet at være en Magnet, selv efter at (Strømmen var aabnet (afbrudt), aldeles som om Spiralen havde været en stærk Mag- netstav. Det er ogsaa netop paa denne Maade, at man flaffer sig de fleste og kraftigste Magneter Hvis Spiralen er ret, det vil sige, hvis den er oprullet saadan, at man ved at følge dens Vindinger fra den ene Ende til den anden ser dem gaa som Viserne paa et Ur, saa vil Sydenden blive der, hvor Strømmen træder ind i Spiralen, Nordenden, hvor den træder Ud. Jernstykker, der paa denne Maade omgives med en Traad- vinding, hvorigjennem man kan lade en galvanisk Strøm løbe og derved gjøre dem til Magneter, er det, man benævner Elek- tromagneter. Disse kan blive særdeles stærke, især naar man giver dem Hestesioform og anbringer en Spiral om hver af dens Ender, som i Fig. 173 vist. Strømmen kommer her f. Ex. ind ad Traaden tilvenstre, den positive Poltraad fra et galva- nifl Batteri, og gaar herfra gjennem den ret opvUndne venstre Spiral, i hvis nederste Ende, og følgelig ogsaa i det i Snellen indesluttede venstre Ben af det bøiede Jernstykke, danner sig en Sydpol. Herfra gaar Strpmmen med Metaltraaden over til Spiralen tilhøjre, hvor den ogsaa i en ret Spiral løber om det hyire Ben af Jernstykket og ved sin Udgang frembringer en Nordpol. Herfra gaar Strømmen gjennem Traaden tilhpire tilbage til Batteriet. Jernstykket vil altsaa komme til at virke Store Opfindelser. 17