Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

258 Elektromagnetisme og Jnduktionsmaskiner. Fig. 173. Elektromagnet. vldeles som en hesteskoformet Magnet, saalcenge Strømmen gaar igjennem Traaden. Anbringes paa Undersiden et Jernstykke, vil altsaa dette holdes fast og kan bære en Last. Saasnart (Strømmen aabnes, afmagnetiseres Jernet, Tiltrækningen ophører, og Jernstykket falder ned. Man indser heraf, at det er mUligt ved afvexlende at slUtte og aabne Strøm- men at afstedkomme et mekanisk Arbeide; man kan f. Ex. som i Fig. 174 vist fæste Jernstykket ved en Fjcer til et fast Pankt, det vilda, eftersom Strøm- men afbrydes eller slilttes, fjerne eller nærme sig til Spiralerne, hvilken Be- vægelse videre kan over- føres til andre Jndret- ninger. Det er herved ikke nød- vendigt, at Batteriet er anbragt i Nærheden af Elektromagneten, man kan gjpre dette fra meget fjerne Steder, idet man jo nem- lig blot behpver at føre de to Poltraade fra Bat- teriet hen til Elektromagneten for ved (Slutninger og Aabninger at faa denne til at arbeide. Herpaa er det netop, at Principet for den elektriste Telegraf hviler. Ligesaavel som en elektrisk Strøm kan frembringe Magneter, kan ogsaa de sidste frembringe elektriske Strømme; disse benæv- nes, i Modsætning til de Umiddelbart fra et galvanisk Batteri Udgaaende, inducerede Strømme. Den en- gelske Fysiker Faraday var den fyrste, der i 1832 lagde Mærke til, at en Magnetstav, der kom i Nærheden af en Leder, inbucerebe en Strøm i denne; fjernede han igjen Magneten, opkom atter en Strøm, men nu i modsat Retning af den forrige. Disse inducerede Strpmme er stærkest, naar en Magnetstav bevæges ganske nær en spiral- Fig. 174. formig oprilllet Leder og parallelt med dennes Axe, saaledes om man stikker Magnetstaven ind i Aab- ningen mellem Spiralvindingerne og igjen trækker den ud. Men det maa aabenbart være det samme, om man istedetfor at