Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

Forfatter: O. A. Corneliussen

År: 1881

Forlag: Forlagt af Alb. Cammermeyer

Sted: Kristiania

Sider: 379

UDK: 6 (09)

Tildels efter

L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

ved

O. A. Corneliussen,

Kand mineral. og Overstiger ved Kongsberg Sølvverk.

Med 215 i Texten indtrykte Tegninger.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 392 Forrige Næste
262 Elektromagnetisme og Jnduktionsmaskiner. men afbrydes, kommer deraf, at der ved Aabningen og Slitt- ningen af Strømmen, altid indUceres en saakaldt Extrastrpm i selve Hovedtraadens Vindinger, denne gaar, naar (Strømmen, sluttes, i modsat Retning, svækker derved Hovedstrømmen og føl- gelig ogsaa JndUktionsstrymmen; ved Afbrydelsen berimob' gaar Extrastrsmmen i samme Retning og forstærker følgelig saavel Hoved- som JndUktionsstrymmen. Paa Grnnd af den store Lighed, der finder Sted mellem de magnetiske og elektriske Fænomener, synes det jo rimeligt at antage, at det maa være den samme Kraft, der frembringer alle disse forskjellige Virkninger. Ampere har ogsaa opstillet den Theori, at Magnetisme ikke er andet end elektriske Strømme Alle Legemer tænkes at være sammensatte af Uendelig smaa Dele, der kaldes Molekyler. Ifølge Amperes Mening skillde NU i. Ex. Jernets samtlige Molekyler stadig og i samme Retning gMnemstrpmmes af Elektricitet; nlen da Molekylerne i almin- deligt Jern ligger anordnet i alle mulige Retninger, gaar ogsaa Strømmen Under almindelige Omstændigheder i alle ‘ Retninger og giver sig derved ikke tilkjende. Hvis man derimod nærmer en Magnet eller en elektrist Strøm til Jernet, saa vil alle Smaadelenes Strpmme dreie sig saaledes, at de gaar i samme Retning, og derved bliver Jernstykket magnetisk; hvis atter det magnetiserede Legeme fjernes, vender de igjen tilbage til sin op- rindelige Strpmretning og bliver ikke bemærkelige. I enkelte Jernsorter, f. Ex. Staal, vil derimod af en eller anden Aarsaa Strømmene ikke saa let , kunne dreies, der skal en ftørre Kraft til iit faa dem til at gaa i samnle Retning, og naar de engang er dreiede, saa kan de heller ikke vende tilbage til sin gamle Stil- ling, Staalstykket vedbliver derfor fremdeles at være en Magnet. Det samme er undertiden Tilfælde med Magnetjernsten; det er ikke umuligt, at alle selvmagnetifke Partier cif denne Jernerts kan have faaet denne Evne ved Lynnedslag, der altsaa skulde have virket paa samme Maade som en Magnet eller elektrist Strøm og vendt Magnetjernstavens Molekylarstrpmme i samme Retning. Fornden Jern er der ogsaa enkelte andre Metaller som Nikkel og Kobolt, der kan magnetiseres, som altsaa besidder drerelige Molekylarstrpmme. Jordmagnetismen forklares da ogsaa som elektriske Strpmme, der fremkaldes i dens Smaapartikler rimeligvis ved den afvexlende Opvarmning og Afkjoling Under Solens Gang; det skulde altsaa være thermoelektriske Strømme,, der foraarsager Jordmagnetismen saaledes, som ogsaa fyr er nævnt.