Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“
Forfatter: O. A. Corneliussen
År: 1881
Forlag: Forlagt af Alb. Cammermeyer
Sted: Kristiania
Sider: 379
UDK: 6 (09)
Tildels efter
L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“
ved
O. A. Corneliussen,
Kand mineral. og Overstiger ved Kongsberg Sølvverk.
Med 215 i Texten indtrykte Tegninger.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
262
Elektromagnetisme og Jnduktionsmaskiner.
men afbrydes, kommer deraf, at der ved Aabningen og Slitt-
ningen af Strømmen, altid indUceres en saakaldt Extrastrpm i
selve Hovedtraadens Vindinger, denne gaar, naar (Strømmen,
sluttes, i modsat Retning, svækker derved Hovedstrømmen og føl-
gelig ogsaa JndUktionsstrymmen; ved Afbrydelsen berimob' gaar
Extrastrsmmen i samme Retning og forstærker følgelig saavel
Hoved- som JndUktionsstrymmen.
Paa Grnnd af den store Lighed, der finder Sted mellem
de magnetiske og elektriske Fænomener, synes det jo rimeligt at
antage, at det maa være den samme Kraft, der frembringer alle
disse forskjellige Virkninger. Ampere har ogsaa opstillet den
Theori, at Magnetisme ikke er andet end elektriske Strømme
Alle Legemer tænkes at være sammensatte af Uendelig smaa
Dele, der kaldes Molekyler. Ifølge Amperes Mening skillde NU
i. Ex. Jernets samtlige Molekyler stadig og i samme Retning
gMnemstrpmmes af Elektricitet; nlen da Molekylerne i almin-
deligt Jern ligger anordnet i alle mulige Retninger, gaar ogsaa
Strømmen Under almindelige Omstændigheder i alle ‘ Retninger
og giver sig derved ikke tilkjende. Hvis man derimod nærmer
en Magnet eller en elektrist Strøm til Jernet, saa vil alle
Smaadelenes Strpmme dreie sig saaledes, at de gaar i samme
Retning, og derved bliver Jernstykket magnetisk; hvis atter det
magnetiserede Legeme fjernes, vender de igjen tilbage til sin op-
rindelige Strpmretning og bliver ikke bemærkelige. I enkelte
Jernsorter, f. Ex. Staal, vil derimod af en eller anden Aarsaa
Strømmene ikke saa let , kunne dreies, der skal en ftørre Kraft til
iit faa dem til at gaa i samnle Retning, og naar de engang er
dreiede, saa kan de heller ikke vende tilbage til sin gamle Stil-
ling, Staalstykket vedbliver derfor fremdeles at være en Magnet.
Det samme er undertiden Tilfælde med Magnetjernsten; det er
ikke umuligt, at alle selvmagnetifke Partier cif denne Jernerts
kan have faaet denne Evne ved Lynnedslag, der altsaa skulde
have virket paa samme Maade som en Magnet eller elektrist
Strøm og vendt Magnetjernstavens Molekylarstrpmme i samme
Retning. Fornden Jern er der ogsaa enkelte andre Metaller
som Nikkel og Kobolt, der kan magnetiseres, som altsaa besidder
drerelige Molekylarstrpmme. Jordmagnetismen forklares da ogsaa
som elektriske Strpmme, der fremkaldes i dens Smaapartikler
rimeligvis ved den afvexlende Opvarmning og Afkjoling Under
Solens Gang; det skulde altsaa være thermoelektriske Strømme,,
der foraarsager Jordmagnetismen saaledes, som ogsaa fyr er nævnt.