Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

Den elektriske Telegraf. 265 derpaa den galvanifle Strøms kemiste Virkning, kom man saa- ledes tilslUt til den elektromagnetiske Telegraf, der i sin senere Udvikling skulde blive den eneraadende. Man har indrettet sig paa mange forskjellige Maader, hvoraf vi her kort- fattet skal beskrive en Del. Inden vi imidlertid gaar over hertil, maa vi omtale en af Tydskeren Stein h ei l i 1838 gjort vigtig Opdagelse, der indskræn- kede Anlægsomkostningerne for Telegrafledningerne til lidt over Halvparten af, hvad de fpr havde været. Skal man fra et Batteri lade en Strøm passere gjennem saavel Afsendings- som Modtagelsesapparater maatte man anvende to Traade, hvoraf den ene stod i Forbindelse med den positive, den anden med den negative Poltraad. Først herved kimde man sende en Strøm afsted gjennem den positive Traad, Modtagelsesapparatet og til- bage tit den negative Pol. Steinheil fandt imidlertid, at dette ikke var nødvendigt; man kunde istedet derfor lede den ene Traad ned i Jorden, hvor man lod den ende i en større Metalplade for at giøre det lettere for Elektriciteten at undslippe. Jorden over- tog altsaa den ene Traads Forretning. Naa le te leg ras en. Schilling byggede Konstruktionen af sin Telegraf, der fremtraadte for Offentligheden fulbt udviklet 1835, paa den Omstændighed, at en Magnetnaal ved en elektrisk Strøm afbpies fra sin Ligevcegtsstilling og efter Strømmens Ret- ning enten til den ene eller den anden Side, ligeledes gjorde han Brag af den Opdagelse, at Udslaget forøges, naar Traad- vindingernes Antal tiltager. Han brugte 5 Magnetnaale, som han lod omkredse af Metaltraadspiraler og knnde nu ved at lade elektriske Strømme i forfkjellig Retning gaa gjennem Traa- dene bringe disse 5 Naale til at indtage forfkjellige Stillinger til hinanden og ved disse Kombinationer angive Bogstaverne. Til selve Ledningen brugte han blot 2 Traade, en frem og en tilbage mellem de to Stationer. Der var imidlertid ogsaa mange andre, som spekulerede paa samme Problem. Gauss og Weber i Göttingen anvendte blot en eneste Naal og lod Antallet af hurtig paa hinanden føl- gende Udslag til den ene eller den anden Side angive de for- skjellige Bogstavtegn. Blandt dem, der i Tydskland havde faaet Anledning til at børe Forelæsninger over Schillings Telegraf, var Englænderen William Cooke, der ved sin Tilbagekomst til England for- bandt sig med Fysikeren W heats tone til den videre Udvikling af Telegrafen. Disse to, hvem Englænderne med Urette tilskriver Opfindelsen af den elektriske Telegraf, fik 1837 Patent paa en forbedret Indretning. Jstedetfor at Magnetnaalene fpr havde været anbragt horizontalt, satte disse dem vertikalt, og.Naalenes Udslag bestemtes ved Anslaaing af Tasterne i et Klaviatur som