Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

264 Den elektriske Telegraf. heden af Kobbertraadenes Ender anbragte man smaa Hyldemarvs- kugler. Naar man nu vilde signalisere et Bogstav, sattes den til dette svarende Traad i Forbindelse med en ladet Elektrici- tetskilde, f. Ex. en Leyonerflaske, Elektriciteten forplantede siq da øjeblikkelig gjennem Traaden til Modtagelsesstationen, hvor herved den foran Traadens Ende værende Hyldemarvskugle blev tiltrnkken og saaledes angav samme Bogstav. Jstedetfor at an- vende saa mange Traade, kunde man nøie sig med færre oq lade Antallet af Gange, Kuglen blev tiltrukken,' betegne forskjelliae Bogstaver. Senere brngtes elektrifle Funker istedet for Knalernes Bevægelse; men man opgav dog snart igjen disse Forsøg. I 1809 angav Sømmering i Munchen en af ham opfun- den Telegrafermgsmaade ved Hjælp af den galvaniske Elektricitet som da nylig var opdaget. Han anvendte en Voltasyile til at frembringe en elektrisk iLtrym, som han ledede gjennem Kobber- traade i et Antal svarende til Alfabetets Bogstaver. Afsender- apparatet bestod simpelthen af en Række med HUller forsynede Stifter, der stod i ledende Forbindelse med hver sin Traad og var forsynet med Bogstavtegn. Modtagningsapparatet var et langt og smalt Glaskar, som fyldtes med Vand, og opi hvilket Kobbertraadenes Ender var anbragte i samme Orden som paa Afsendingsstedet. Tillige anvendte han et eget Klokkeapparat for at vække Opmærksomheden, naar Telegraferingen skulde begynde. Sknlde nu et Ord telegraferes, saa sattes den ene Poltraads Ende ned i Hullet paa den til det første Bogstav svarende Stift den, anden i den til næste Bogstav svarende. Paa Modtagnings- stationen vil der da øieblikkelig begynde at dekomponeres Vand ved de tilsvarende Traadender, der vil stige Gasblcerer tilveirs og i størst Mængde ved den negative Pol, hvor Vandstoffet Udvikles; man havde saaledes herved tillige et Tegn for hvilket Bogstav, der var det første, idet man altid passede 'paa at anbringe Poltraadene i den Orden, at den ene angav et Bogstave den anden det næstfølgende. Han telegraferede paa denne Maade gjennem Traade af over 10000 Fods Længde. Hans Opfindelse nyd dog ingen Fremgang, tiltrods for at hans System var billigere end den optiske Telegraf, ligegodt kunde benyttes i alflags Veir og ikke var afhængig af Dagslys Imidlertid var der dog en Mand, som blev i hoieste Grad ind- tagen i hans Opfindelse og siden til sin Død Utrættelig arbeidede med at suldkommengjøre dm og skaffe den Indpas; det var den russiske Statsraad Schilling, der havde feet Svmmerinas Apparat i Munchen. Da siden i 1819 ørsted havde opdaget den elektriske Strpms Indvirkning paa Magneter, saa begyndte Schilling strax at spekulere paa at anvende dette i Telegrafiens Tjeneste. Efter at man først altsaa havde anvendt Rivningselektricitet,