Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

272 Den elektriske Telegraf. Propperne i forskjellige Haller, i Stand til at frembringe den ønskede Forbindelse eller Udelukkelse. For at beskytte mod Virkninger af stærk Luftelektricitet, der ofte kan samle sig i meget betydelig Grad i Telegrafledningerne og ved den hyppige Afbrydelse af Ledningen til Jorden endog kunde blive farlige for Telegrafbetjeningen, anbringes egne Lyn- afledere. Disse bestaar af to Metalplader, der enten er riflede eller forsynede med Spidser og stilles ganske tæt indtil hinanden, dog saaledes, at de ikke berører hinanden. Den ene as dem staar i Forbindelse med Telegraftraaden og Ledningen til Telegraf- apparaterne, den anden har en særskilt Ledetraad til Jorden. Medens den svage elektriske Strøm fra Batterierne ikke vil være i Stand til at hoppe over fra den ene Plade til den anden og saaledes vil gaa den regelmæssige Vei gjennem Pladen til Tele- graftraaden eller Apparaterne, vil derimod den langt kraftigere Luftelektricitet slaa over fra den med Ledningstraaden forbundne Plade til den til Jorden ledende, hvorved den finder kortere og lettere Adgang til sin Neutralisation. Tryktelegrafer. At opnaa, at der hverken til at afsende eller aflæse en Telegrasdepesche fordredes Kjendskab til og Ind- øvelse af noget ejendommeligt Telegraf-Alfabet, har paa den elektro-magnetiske Telegrafs fyrste Tider været Gjenstand for en hel Del mer og mindre vellykkede Forspg. Da allerede Morses Methode er saa hUrtig og simpel, som man med Billighed kan fordre, saa maatte der imidlertid, særlig hvad Hnrtigheden angaar, være større Fordele tilstede ved et saadant Apparat, for at det stalde vinde nogen videre Anvendelse. Den fyrste, der løfte denne Opgave saa praktisk, at hans Opfindelse har faaet Udbredelse, var Amerikaneren Hughes, skjont ogsaa hans Mekanisme er saa fin og følsom, at kun dyg- tige Instrumentmagere kan føre Tilsynet og udføre Reparatio- nerne ved dem. Naar en Depesche skal afsendes, trykkes efter« haanden paa Tasterne af et Klaviatur, som for hvert Bogstav og Tegn har sin særskilte Tast. Disse staar igjen i Forbindelse med hver sin Metalstift, der ved Trykket hæves op gjennem til- svarende Huller i en cirkelformig Skive. Over denne fyrer en liden Metalslæde i Ring med en Hastighed as 2 Omdrejninger i Sekundet; den løber saa hpit over Skiven, nt den, naar der ikke trykkes paa Tasterne, gaar fuldstændig fri af den. Saasnart derimod en Stift hæves op over Skiven, kommer Slæden i Bery- rprelse med denne og derved udsendes i samme Meblik en elek- trist Strpm gjennem Ledningstraaden til den anden Stations Trykkeapparat efter fyrst at have passeret gjennem et tilsvarende paa Afsendingsstedet. Trykapparatet bestaar af en cirkelformig, vertikal Skive af Staal, der sættes i Rotation af et Urverk, og langs hvis Rand