Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“
Forfatter: O. A. Corneliussen
År: 1881
Forlag: Forlagt af Alb. Cammermeyer
Sted: Kristiania
Sider: 379
UDK: 6 (09)
Tildels efter
L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“
ved
O. A. Corneliussen,
Kand mineral. og Overstiger ved Kongsberg Sølvverk.
Med 215 i Texten indtrykte Tegninger.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
294
Kunstig Belysning.
sættes Vox eller Stearin, før den formes. De her sidst nævnte
Emner hører ikke til de fede Syrer, men til flygtige eller etheriske
Oljer.
2. Belysningsoljer og Lamper.
Oljer kalder man en hel Del, iøvrigt hpist forfljellige, i
Naturen forekommende eller paa kUnstig Vis frembragte, flydende
Emner. Alan har fede Oljer, som ikke tørker ind, saaledes Raps-
olje, Bomolje, Palmeotje, Olivenolje osv., hvoraf nogle bruges
som Belysmngsemner, andre som Fødeemner og atter andre til
Smurning for Maskiner m. ni. Bian har fede Oljer, som fuld-
stcendig tørker i Suften, saasom Linolje, Hampolje m. fl., og som
brUges ved Malning. Videre har man en hel Mængde ikke fede,
men flygtige _c(Ier etheriske Oljer, der dels kan benyttes som
Belysningsstoffe, dels til parfumerier; de har nemlig paa Grund
af sin Flygtighed en ejendommelig, behagelig eller Ubehagelig,
Sugt. Som Belysningsstof anvendes saaledes den før nævnte
Parafinolje og Trceolje, hvilken sidste fremstilles af Trce-
tjære; i den seneste Tid er dog disse to Sorter godtsom aldeles
fortrængt af Petroleum eller Jordolje, der paa flere Ste-
der, især i Amerika, findes færdig dannet af Naturen selv. Alle
disse Oljer er hovedsagelig KUlvandstofforbindelser.
Inden vi gaar over til nærmere at betragte de til Belys-
ning benyttede Oljer, maa vi med et Par Ord omtale de yderst
vigtige Stoffe KaUtschilk og G Ut tap er ka, der ogsaa er ind-
tørrede kulvandstofholdige Safter af flere tropiske Træsorter.
KaUtschvken er opløselig i Terpentinolje og Svovlkulstof og
benyttes til vandtætte Tpier, til elastiske Rør osv. Det bliver
endnu mere elastisk, naar man tilblander lidt Svovl, bvorved
faaes saakaldet vulkaniseret Kantschuk. Blandes enbnu
mere Svovl tit, faaes faste, hornagtige Masser. Gttttaperka er
ved almindelig temperatur haard, ved Ophedning bliver den
blød og kan da formes.
Fede Oljer. Indtil den sidste Tid var det de fede Oljer,
man benyttede som Belysningsoljer, saaledes den saakaldte „Lampe-
olje", der især vindes af Frøet hos Rapsplanten, som af denne
Grand mangesteds dyrkedes i store Mængder. Man benytter ved
Forbrændingen en Vege af Bomnldsgarn, enten vævet til en
liden Cylinder, et fladt Baand eller blot som enkelte, løsspmldne
Traade. Vegen brUges for at skaffe et nogenlunde ligeligt Tilløb
af Olje til Forbrændingsstedet, hvorved Forbrændingen bliver
mere jævn; men den er i og for sig ikke absolut nødvendig. Ved
sin Haarrørskraft vil Vegen fuge Oljen op til sin øverste Ende,
hvor Antændingen sker.
I sin enkleste Form bestaar Lampen for Forbrændingen
af fede Lvsoljer blot af en skaalformig, i den ene Ende til et