Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

Kunstig Belysning. 293 da i Forbindelse med de fede Syrer til en Uopløselig Kalksæbe, der synker tilbunds, medens den frigjorte Glycerin holdes opløst og kan skaffes bort. Ved derpaa under Opvarmning at sætte Svovlsyre til Kalksæben faar man en tungt opløselig svovlsur Kalk eller Gips, der ester en StUnds Forløb afsætter sig paa BUnden af Karret, meoens de fede Syrer bliver fri, tappes af og støbes ud i Former. Naar de er stivnede, indlægges Massen i Tpi og presses stærkt, fprst koldt, derpaa varmt, indtil man har saaet fjernet alle flydende Syrer og fim har Stearinen igjen Som Væge anvendte han flettet Bomuldsgarn, der neddyp- pedes i en Boraxoplpsning. Stearinen indeholder nemlig endnu lidt Kalk, der gjør Vegerne lidet porøse; er der imidlertid tilsat Borax, saa vil denne ved Flammens Indvirkning smelte sammen med Kalken og Vegens Aske til ganske smaa Glaskiigler. At Legen er flettet har en stor Betydning, idet det nemlig er dette, der bringer den til at byte sig udad, saaat den kommer ind i den ydre, hedeste Del af Flammen, hvor den fuldstændig for- brænder til Aske. Lysene selv formes som Talglys i Tinformer. For at ikke Stearinen skal krystallisere for grovt, hvorved Lysene bliver skjøre, afkjsles de hurtig i koldt Vand. Derpaa kommer de til Polermaskiner, hvor de glattes ved at passere flere Valser. Jstedetfor at skille Glycerinet ud ved Tilsats af Kalk, den saakaldte Forsæbning eller Saponifikation, bruger man nn som oftest blot under Ophobning at tilsætte koncentreret Svovlsyre, der gaar i Forbindelse med Glycerinet, medens de fede Syrer bliver fri, flyder ovenpaa og tappes af, hvorpaa de skylles med Vand for at bortskaffe Svovlsyren. Ved Syrens Indvirkning paa enkelte af de i Fedtet indeholdte Stoffe, bliver de fede Syrer mørfe; man destillerer dem derfor siden med overhedet Vanddamp og faar derved en klar Væske, som bringes til Størkning og ved Presning stilles i Stearinsyre og Oljesyre. Denne sidste benyttes i Scebesyderierne til Scebe, der ikke er andet end fede Syrers Forbindelse med Alkalier (Kali eller Natron). Først da man fandt paa at benytte Olemet paa denne Maade, kunde Stearin- syren blive saa billig, at Lys heraf kunde komme i almindeligt Brng. Spermacet kaldes den faste, fede Syre, som faaes af det i Kaskelothvalens Hoved indeholdte Fedt; ogsaa dette har været anvendt til Lys. Naar man destillerer Tjære, som er vimdet af Torv, Brun- ful eller enkelte Skiferbergarter, saa gaar der fyrst over nogle meget flygtige Oljer, dernæst følger de mindre flygtige, hvoriblandt den saakaldte Parafinolje, og tilbage bliver da de mindst flygtige, hvoraf man som et hvidt, voxlignende, fast Stof faar Parafin, der som bekjendt bruges til særdeles smUkke og klart- brcendende Lys. Den er dog saa letsmeltelig, at den maa til-