Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“
Forfatter: O. A. Corneliussen
År: 1881
Forlag: Forlagt af Alb. Cammermeyer
Sted: Kristiania
Sider: 379
UDK: 6 (09)
Tildels efter
L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“
ved
O. A. Corneliussen,
Kand mineral. og Overstiger ved Kongsberg Sølvverk.
Med 215 i Texten indtrykte Tegninger.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
292
Kunstig Belysning.
indtil Lysene har faaet den forønskede Tykkelse. Naturligvis
indretter man sig saa, at flere Lys kan støbes paa en Gang.
De i Handelen forekommende Talglys er nu næsten altid
fremstillede i egne Former, helst af Tin, der danner et Rør,
aabent og videst i den Ende, der skal blive den nederste paa
Lyset. Den anden Ende er tilspidset og lukket med Undtagelse
af et Hnl saa trangt, at Vegen fuldstændig fylder det, naar den
ved Hjælp af en lang Naal er indtrcedt. For ved den aabne
Ende^at holde Vegen midt i Roret anvender man enten blot en
Metaltraad, der stikkes ind i Lykken, eller man kan have en egen
Indretning, hvorved Vegen bedre strammes. Formerne er videre
forsynet med en fremspringende Nand ved den aabne Ende og
hænges ned gjennem Huller i et Bord, som er indrettet saa, at
en ftørre Mængde Former kan fyldes paa en Gang. Naar Tal-
gen er stprknet, trækkes Lysene let ud.
Talqlysene er imidlertid ikke meget behagelige, de er fedtede
at tage i, har en styg gul Farve, vil let ose og rinde, og Vegen
maa Uafladelig pUdses, da ven ikke forbrænder af sig selv. De
benyttes derfor nu kun, fordi de er saa særdeles billige, thi man
har lært at fabrikere Lys, der ikke har nogen af de ovennævnte
Mangler, nemlig de saakaldte
Stearinlys. Det er de to Franflmcend Braconnot og
Ch evr eul, som man skylder Opdagelsen af Fedtets kemifle Sam-
mensætning, der senere ledede til Fremstillingen af de saa bekjendte
Stearinlys. Den fyrste viste i 1815, at Fedtarterne kan adflilles
i en fast og en flydende Del, og at det Forhold, hvori de ind-
byrdes forekommer, bestemmer, enten Fedtet er fast som Talg,
halvflydende eller oljeagtig flydende. Han kaldte den faste Del
Stearinsyre og den flydende Olein- eller Oljesyre og
troede, at Fedt bestod udelukkende af disse Syrer. Chevreul
opdagede imidlertid 1820, at dette ikke er Tilfældet, men at
Fedtet forholder sig nærmere som et Salt, idet det ogsaa inde-
holder en Base, Glyceryloxyd, der med Vand danner det af
enhver kjendte Glvcerin. Som faste Syrer indgaar i For-
bindelsen Palmiiinsyre, ligesom der ogsaa af flydende Syrer
findes flere end Ole'in i de forfljellige Fedtarter, saasom Smpr-
syre, Valeriansyre m. m., der har en eiendommelig, ofte hpist
Ubehagelig Lugt; det er saadanne, som dannes, naar Fedt bliver
harflt.
Allerede de to nysnævnte Mcend fremstillede Lys af de faste
Emner, men de var endnu temmelig urene og Fabrikationsmaa-
den kostbar, saa at de ingen videre Udbredelse fik. Det var fyrst
de Milly, ogsaa en Franskmand, hvem det i 1831 lykkedes at
fremstille Stearinlys, som baade var gode og af et smukt Ud-
seende, men de faldt dog fremdeles dyre. Han smeltede Fedtet
og tilsatte kcmstisk (brændt) Kalk udrørt i Vand; denne træder