Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

Forfatter: O. A. Corneliussen

År: 1881

Forlag: Forlagt af Alb. Cammermeyer

Sted: Kristiania

Sider: 379

UDK: 6 (09)

Tildels efter

L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

ved

O. A. Corneliussen,

Kand mineral. og Overstiger ved Kongsberg Sølvverk.

Med 215 i Texten indtrykte Tegninger.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 392 Forrige Næste
292 Kunstig Belysning. indtil Lysene har faaet den forønskede Tykkelse. Naturligvis indretter man sig saa, at flere Lys kan støbes paa en Gang. De i Handelen forekommende Talglys er nu næsten altid fremstillede i egne Former, helst af Tin, der danner et Rør, aabent og videst i den Ende, der skal blive den nederste paa Lyset. Den anden Ende er tilspidset og lukket med Undtagelse af et Hnl saa trangt, at Vegen fuldstændig fylder det, naar den ved Hjælp af en lang Naal er indtrcedt. For ved den aabne Ende^at holde Vegen midt i Roret anvender man enten blot en Metaltraad, der stikkes ind i Lykken, eller man kan have en egen Indretning, hvorved Vegen bedre strammes. Formerne er videre forsynet med en fremspringende Nand ved den aabne Ende og hænges ned gjennem Huller i et Bord, som er indrettet saa, at en ftørre Mængde Former kan fyldes paa en Gang. Naar Tal- gen er stprknet, trækkes Lysene let ud. Talqlysene er imidlertid ikke meget behagelige, de er fedtede at tage i, har en styg gul Farve, vil let ose og rinde, og Vegen maa Uafladelig pUdses, da ven ikke forbrænder af sig selv. De benyttes derfor nu kun, fordi de er saa særdeles billige, thi man har lært at fabrikere Lys, der ikke har nogen af de ovennævnte Mangler, nemlig de saakaldte Stearinlys. Det er de to Franflmcend Braconnot og Ch evr eul, som man skylder Opdagelsen af Fedtets kemifle Sam- mensætning, der senere ledede til Fremstillingen af de saa bekjendte Stearinlys. Den fyrste viste i 1815, at Fedtarterne kan adflilles i en fast og en flydende Del, og at det Forhold, hvori de ind- byrdes forekommer, bestemmer, enten Fedtet er fast som Talg, halvflydende eller oljeagtig flydende. Han kaldte den faste Del Stearinsyre og den flydende Olein- eller Oljesyre og troede, at Fedt bestod udelukkende af disse Syrer. Chevreul opdagede imidlertid 1820, at dette ikke er Tilfældet, men at Fedtet forholder sig nærmere som et Salt, idet det ogsaa inde- holder en Base, Glyceryloxyd, der med Vand danner det af enhver kjendte Glvcerin. Som faste Syrer indgaar i For- bindelsen Palmiiinsyre, ligesom der ogsaa af flydende Syrer findes flere end Ole'in i de forfljellige Fedtarter, saasom Smpr- syre, Valeriansyre m. m., der har en eiendommelig, ofte hpist Ubehagelig Lugt; det er saadanne, som dannes, naar Fedt bliver harflt. Allerede de to nysnævnte Mcend fremstillede Lys af de faste Emner, men de var endnu temmelig urene og Fabrikationsmaa- den kostbar, saa at de ingen videre Udbredelse fik. Det var fyrst de Milly, ogsaa en Franskmand, hvem det i 1831 lykkedes at fremstille Stearinlys, som baade var gode og af et smukt Ud- seende, men de faldt dog fremdeles dyre. Han smeltede Fedtet og tilsatte kcmstisk (brændt) Kalk udrørt i Vand; denne træder