Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

Kunstig Belysning. 291 forbrænde, og Flammen bliver da atter lidet lysende. Det Nælder alt)aa at skaffe meget, men heller ikke altfor meget Lnst- drag til for at faa den størst mulige Lysmængde. Vandstofgasen alene kan altsaa ikke lyse, fordi den ikke inde- holder,noget fast Stos der kan bringes til Glødning; heller ikke en SpirltUsflamme giver synderligt Lys tiltrods for, at den in- deholder Kulstof; men dette udskilles ikke i fast Form for For- brændingen. Derimod vil Terpentinolie give daarligt Lys af den Grund, at den Udvikler en saa rigelig Mængde Kul, at kun lidet deraf Under almindelige Forholde kan bringes til Forbrænding Blander man nu Terpentinolie med Spiritus, faar man derimod frem en Væske, der giver en god Lysflamme. Kamfin, Gas- cether m. m., som undertiden anvendes, er netop saadcmne Blan- dinger. I det følgende vil hver for sig blive behandlet Belysninq ved Hjælp af: 1. Lys, 2. Oljer, 3. Gas og 4. Elektricitet. 1. Lys. I Dyrenes Indvolde findes ofte store Mængder Fedt an- samlet, især i Form af fast Talg, der smelter ved Ophedninq og atter størkner, naar den afkjøles. V o x findes ogsaa meget Udbredt i Naturen om end i smaa Mængder som et ganfle tyndt Belæg paa Planternes Blade Stængler og Blomster. I større Mængder findes det som be- kjendt ansamlet i Bikuber, hvor Cellevæggene er dannede heraf Disse to Stoffe, som jo ellers er megetforskjellige, forekommer altsaa færdrgdannede af NatUren selv og maatte selvfølaelia blive de fyrste Emner, man benyttede til Lysfabrikationen. Vox- og Talglys har derfor været kjendt allerede meaet tidlig. Men da Voxlysene faldt særdeles kostbare, blev de efter- haanden fortrængt af de andre Lyssorter, og Vor benyttes nu i dette Dremed næsten blot til de saakaldte Voxstabler, der op- rmdelig skal skrive sig fra Venedig. De dannes ved Neddypning af en Bomuldsvcege i smeltet Vox, indtil man har facet frem ben forønskede Tykkelse, hvorpaa man ved Rulning med et glat "Drce paa et Bord gjpr dem jævne og runbe. Ogsaa Talglyfene kan dannes ved en saadan Neddypnina eller Støbning, og dette var i den første Tid og er fremdeles paa Landet den almindeligste Fabrikationsmaade. Man afskjcerer Bomuldsgarns-Veger i lidt over den dobbelte Længde af Lysets bøier dem sammen paa Midten, saa at der dannes en^Lykke' hvorved man hænger dem op paa Kroger, tynde Pinder" eller Metaltraade. Derpaa dyppes de et Par Gange ned i smeltet ^alg, saa at man kan faa Vegernes to Tele til at fæste sia qodt sammen. De dyppes nu atter flere Gange ned i Talgen idet man mellem hver Gang lader den til Begerne fæstede Talg stivne.