Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

296 Kunstig Belysning. skjpnt den paa langt nær ikke er saa tilfredsstillende indrettet; den er imidlertid Ulige billigere. I denne anvendes intet Ur- verk; i Stedet herfor har den blot en Spiralfjcer, der spændes ved Omdrejningen af en Nogle. Til den nederste Ende af denne Fjcer er fæstet et Stempel af stivt Læder, der flutter tæt inde i den cylindriske Oljebeholder i Lampens Fod. Naar denne nedre Ende af Fjceren og dermed Stemplet hæves i Veiret ved Nøg- lens Omdrejning, efter at Olje oventil er paafyldt, saa presses denne om Stemplet og ned Under dette. Idet nu derpaa Fjce- ren slippes, driver den ved sin Elasticitet Stemplet nedover, hvor- ved først den derunder værende Luft og siden Olje presses op gjennem Stigerpret til den ved dettes Ende anbragte cylindrifle Vege. Den nedadgaaende Bevægelse fler paa Grund af den stærke Friktion ganske langsomt. Fjcerkraften er, som ved Ure omtalt, ikke en jævn Kraft, den aftager med Spændingen. For at nu ikke Oljetilfprslen efter- haanden flal blive mindre, er ©tigerøret dobbelt, saa at den nedre Del kan skydes op i den ovre, videre med en saakaldet Regulator eller Moderatpr forsynede Del. Denne bestaar af en inde i Stigerø- ret fæstet Metalstift, der er tykkest oventil og smalner af nedover, dens tykkeste Del er blot ganske lidet trangere end det indre Nør. Det smaleste, bevægelige Rør er fæstet til Stemplet og følger saaledes dettes Bevægelse; naar det er hævet til høieste Stilling, er vgsaa Stigerøret øverst paa Moderatprstiften, som da næsten ganfle Udfylder dets Aabning; men eftersom Stemplet gaar ned, giver Stiften større og større Rum for Oljens Gjennemgang. Herved opnaaes altsaa, at efterhvert som Fjceren slappes, og dens Bevægelse i hver Tid bliver mindre, samtidig en ftørre Mængde Olje kan trykkes op, hvorved Tilførslen bliver rwgen- lUnde jevn. Den overflødige Olje drypper fra Vegen ned igjen i Beholderen og kan ved ny Opskruing af Stemplet atter brin- ges ned Under dette. De flygtige Oljer og heraf i Særdeleshed Petrolenmet eller Jord o lien synes nu ganfle at skulle fortrænge de fpr be- nyttede fede Oljer som almindeligt Belysningsmiddel, tiltrods for at den paa Grnnd af sin Letantcendelighed ikke er uden Fare. Den er nemlig saa særdeles billig og udvikler en meget stor Lys- styrke. I flere Egne, især i Kanada og de nordamerikanske Sta- ter, findes der Lag i Fjeldet, som i sine Hulninger indeholder hele Søer af Petroleum. Olien opdagedes her fyrst i 1858 cg kom 1863 i ftørre Mængder i Handelen i Enropa. Man behøver sommesteds blot med en Boremaskine at sænke et Hul nedigjen- nem de overliggende Bergslag for at faa frem en springende Kilde af denne vigtige Olje; paa de fleste Steder maa man dog anvende Pnmpeindretninger. Den er dannet ved en af NatUren selv foretagen Destillationsproces af Fortidens Plantevæxt, den