Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

298 Kunstig Belysning end hvad Svampen har forinaaet at opsuge. De er fuldstændig farelpse, saalcenge de ikke slaaes itu, eller man Under Fyldningen ikke kommer nær en Flamme, eller Laaget afskrnes, medens Lam- pen enbnu brænder; men i saa Tilfælde vil der Ufeilbarlig ind- trcede en voldsom Explosion. 3. Lysgas. Det var forsi i Slntningen af forrige Aarhundrede at man for Alvor begyndte at spekulere paa at fremstille Gas til Be- lysning ved en saakaldet tør Destillation af Kul, Træ eller Fedt- arter. Man havde vistnok allerede før gjort nogle Forsøg, ncer- mest blot for Kuriositets Skyld, med Oplysning gjennem Antæn- ding enten af de t Kulgruber af Natnren selv fremstillede brænd- bare og der saa farlige Gasarter, eller af dem, som udvikledes nnder Koksbrcendingen, men ver var dog ingen, som havde tænkt paa for Alvor at benytte Gas istedetfor Dl jer til kunstig Belys- ning. Franskmanden Lebon og Englænderen Ae Ur do ch be- gyndte omtrent samtidig at sysle med denne Sag og var begge to inderlig overbeviste om dens Udførlighed og Nytte, men blev begge ligesaa sørgelig ffuffebe i sine Forhaabninqer, thi Almen- heden havde ikke deres Klarsyn og Tro paa Opfindelsens Nytte. Den første vilde benytte Træ til Gasfabrikation, og fik ogsaa Patent paa Ovne, der skulde tjene saavel til Opvarmning som Belysning; men dermed blev det. Hans Gas var lidet lysende og Udbredte en Ubehagelig Stank; thi han forstod ikke at rense den. Dkonomifl ødelagt og fortvivlet over, at hans Opfindelse ingen Fremgang nød, gjorde han selv Ende paa sit Liv. Ikke stort bedre gik det Murdoch, der destillerede Gasen af Stenkul, thi heller ikke i England havde endnu Befolkningen faaet Øiet op for Sagen; imidlertid naaede han dog saavidt, at James Watt i 1798 lod sine Værksteder af ham oplyse med Gas Noget senere kom Tydskeren Winsor til England, hvor Det ved Løftet om et glimrende Udbytte lvkkedes ham at samle en hel Masse Penge. Gang paa Gang lykkedes dette for ham, skjont det blev med det blotte Lsfte, hvad Udbyttet angik, indtil man endelig, især ved Englænderen Akums Forsøg, havde lært tilfredsstillende at rense Gasen. Nn havde den utrættelige Win- sor seiret, og hans priviligerede Aktieselskab havde i 1825 store Gasverker i London, der gav en rigelig åndig Indtægt. Han var i 1815 reist til Frankrig for ogsaa her at virke for sin Joe; men det gik her langt misligere end i England. Raamaterialet. I det foregaaende er omtalt, at saavel Lys som Oljer kan anvendes som Belysningsmiddel, blot fordi der af dem nnder Vegens Forbrænding Udvikler sig brændbare Gasarter af Fedtet. Man kan derfor naturligvis ogsaa benytte saadanne fede Emner til Fremstilling af Lysgas, der paa denne