Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

Forfatter: O. A. Corneliussen

År: 1881

Forlag: Forlagt af Alb. Cammermeyer

Sted: Kristiania

Sider: 379

UDK: 6 (09)

Tildels efter

L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

ved

O. A. Corneliussen,

Kand mineral. og Overstiger ved Kongsberg Sølvverk.

Med 215 i Texten indtrykte Tegninger.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 392 Forrige Næste
Kunstig Belysning. 299 Maade dog vilde blive altfor kostbar. I Trce, Torv, Brunknl, men især i Stenkul, der jo ligesom Brunkul og Torv blot er mere eller mindre dekomponerede Planterester, har man derimod et billigt Naamateriale for Gastilvirkning. Mange Sorter Sten- kul er især af den Grund saa fortrinlige hertil, fordi de ved sin Forbrænding danner den som Brændsel saa hoist vigtige Koks, der kan afhændes til ikke ringe Pris, hvorved følgelig atter Lys- gasen maa falde billigere nd. Prisen er i den senere Tid ogsaa bleven mindre, fordi man har opdaget, at en hel Del Stoffe, der renses bort af Lysgasen, er af stor Værdi og kan anvendes i mangfoldige tekniske Retninger, hvorved man altsaa ved Gas- fremstillingen faar en hel Del værdifulde Biprodukter. Man anvender derfor for den allerstørste Del Stenkul som Naamateriale. Det er imidlertid ikke alle Sorter, der er lige tjenlige, saaledes er saakaldet Antracit aldeles Utjenlig, da den indeholder foruden nogle mineralske Emuer næsten blot Kulstof, derimod er Kannelkul og Beakul særdeles efterspUrgt, fordi de indeholder en hel Del oljegivende Stoffe. De samme KUlsorter, der egner sig for Fremstillingen af Gas, er ogsaa gjerne de, der giverden bedste Koks. Idet nem- lig Kullet ophedes i indelukkede Rum, gaar de oljedannende Em- ner bort, og Resten bestaar næsten Udelukkende as rent Kulstof, forUden en ftørre eller mindre Mængde Afle. Under denne Pro- ces vil de, som Følge af de mange bortgaaede Stoffe, blive porøse, ligesom de ved Heden kommer i en halvsmeltet, deigagtig Tilstand, eller bage, som det kaldes. Det er nærmest paa Grund af sin Porpsitet, der giver den en stor Overflade for Luf- tens Paavirkning, al Koksen har saa stor Betydning som Brcen- demateriale; thi herved kan den udvikle en saa meget stær- kere Hede. Gasens Bestanddele. Den rensede Ly s g as indeholder ncesten blot Forbindelser af Vandstofgas med Kulstof, samt ren Vandstofgas. Det er iscer to af Kulvandstofforbindelserne, som er af stor Betydning, nemlig den saakaldte Sumpgas og den olje- danndnde Gas. Den sidste indeholder dobbelt saa meget Kulstof som den første og er den, som derfor bidrager mest til Lysstyrken, da den udskiller en stor Mængde KUl, som forumer til Glødning red Forbrændingen af den selv og de andre i og for sig lidet lysende Gasarter. Der medfølger imidlertid ogsaa mindre Mængder af andre forurensende Gaser, som det ikke har været mulig fnld- stændig at fjerne ved Rensningsprocesserne, saaledes kvcelstof- holdige som Ammoniak, Blaasyre m. m., svovlholdige somSvovl- vandstof og Svovlkulstofforbindelser, der alle er af en meget ubehagelig LUgt, videre ogsaa Kuloxyd, Kulsyre og Vanddamp. I godt renset Gas indeholdes dog lidet cif saadanne Forurens- ninger; den bestaar, som sagt, godtsom udelukkende af Knlvand-