Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“
Forfatter: O. A. Corneliussen
År: 1881
Forlag: Forlagt af Alb. Cammermeyer
Sted: Kristiania
Sider: 379
UDK: 6 (09)
Tildels efter
L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“
ved
O. A. Corneliussen,
Kand mineral. og Overstiger ved Kongsberg Sølvverk.
Med 215 i Texten indtrykte Tegninger.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kunstig Belysning.
309
Denne bestaar af et større, nedentil afrundet Kulstykke, der staar
i Forbindelse med den positive Traad, og en lang KUlspids, der
knyttes til den negative og holdes ved Vægter op til det positive
Kulstykke. Raar Tykkelsen er saa forskjellig, bliver blot det tynde
Kul gjpdende, og er saa dette negativt, fortæres det ikke saa hur-
tigt som ved Jablochkoffs. Den væsentligste Fordel er dog den,
at en ensartet Strpm kan anvendes.
Lysstyrker sammenlignes med Lysstyrken hos en Carcels
Lampe, der forbruger 42 Gram Rapsolje pr. Time. Ved de
største Grammeske Maskiner har man kunnet opnaa en Styrke
hos det elektriske Lys af over 1800 Carcel-Lamper, altsaa en
ganske umaadelig Lysstyrke. Det elektriske Lys selv er ikke gnl-
agtigt som alt andet knnstigt Lys, det er blændende hvidt som
Sollyset og af en Glands, der ligner dette; det har snarere en
lidt blaalig Farve, der virker Ubehageligt, men som let kan be-
tages det. Paa Grund af sin Hvidhed tillader det at fkjelne alle
Farvennancer ligesom ved Dagslyset, hvad der jo ofte er af den
største Betydning. Andre meget væsentlige Fortrin har det frem-
for anden kunstig Belysning deri, at det ingensomhelst skadelige
Gasarter udvikler, ikke forbruger Luftens Surstof og i Stedet
giver os Kulsyre og Vanddamp i Værelserne, og at det ikke er
det allerringeste ildsfarligt.
Det kan synes besynderligt, at et Lys, der eier en Varme,
stærk nok til at smelte Platina, større end nogen anden Varme,
som man er istand til at opdrive, ikke skulde være ildsfarligt;
men det er dog saa. Tiltrods for, at det selv eier en saanmaa-
delig Hede, har det dog en yderst ringe Evne til at ndstraale
Varme. I Afsnittet om Spektralanalysen er omtalt, at det er
især de gUlryde og rpde Farvestraaler samt nogle Udenfor denne
Side af Spektret faldende, usynlige Straaler, der indeholder
Varme, og at derimod Straalerne henimod den violette Ende af
Spektret ikke viser Spor af Indflydelse paa et Thermometers
KUgle, de eier godtsom ingen Varme. Vore almindelige Lamper,
Lys og Gas har nu mest Straaler as den mindst brydbare røbe
og gule Farve og de ikke lysende, mørke, endnu mindre brydbare
Varmestraaler, derfor udsende de, trods sin langt ringere Tem-
peratUr ogsaa en ofte høist generende Hede. Det elektriske Lys
indeholder derimod faa Straaler af denne Brydbarhed, medens
det har en forholdsvis særdeles stor Mængde af de blaa og vio-
lette Straaler, der ingen Varme eier, blot Udsender Lys. Me-
dens altsaa det elektriske Lys selv har en umaadelig Hede, Ud-
sender det dog forholdsvis kun ganske Ubetydelig Varme.
Raar nu til disse store Fortrin kommer den Omstændighed,
at det elektriske Lys falder billigere end Lysgasen (man har paa-
staaet, at Omkostningerne, selv ved Anvendelsen af en Dampma-
skine til Drift af Elektromagneten, knn stulde blive V« heraf og.