Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“
Forfatter: O. A. Corneliussen
År: 1881
Forlag: Forlagt af Alb. Cammermeyer
Sted: Kristiania
Sider: 379
UDK: 6 (09)
Tildels efter
L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“
ved
O. A. Corneliussen,
Kand mineral. og Overstiger ved Kongsberg Sølvverk.
Med 215 i Texten indtrykte Tegninger.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
XXVII.
Ä r o e r.
Hvor blot en smal Elv eller Klpft stal overfares, eller hvor
Banden er nogenlunde fast og ikke for dybt under Vandfladen,
der bliver ogsaa Brobygningen forholdsvis let. Men hvor- det
paa Grnnd af Elvens Strøm, Jsforholde, Dybde, Bredde, Bund-
beskaffenhed m. nt. bliver umuligt at faa reist talrige Stptte-
pUnkter for Brobanen, taarner der sig ofte Vanskelighed paa
Vanskelighed; da maa der gribes til særegne Konstruktioner,
særegne Materialier, og Arbeidet bliver da ofte baade kostbart,
vidtløftigt og vanskeligt og kræver en betydelig Indsigt saavel
med Hensyn til Valg af Bygningsmaade og Material som tit
deltes Modstandskraft, Forhold for Kulde og Varme osv. Hvor
der saa tillige fordres, at Broen skal knune taale en Uhyre Belast-
ning, som flere Jernbanetrcen, hvori ofte alene Lokomotivets Vcegt
gaar op til Hundreder af Centner, der bliver Vanskelighederne endnU
større. _ Saadanne Brobygninger bliver derfor ofte de største Op-
gaver for NUtidens Ingeniører. Men saa har de ogsaa paa dette
Omraade netop reist sig de stjpnneste Minder; man staar greben af
Beundring ved Synet af mangfoldige af den senere Tids Broer,
der i et eller faa dristige Spring sætter over fjordbrede Elve ofte
i en svimlende Hvide, eller som tilsyneladende fæstet til det let-
teste og sirligste Spindelvæv hænger frit over en brølende Fos.
Det er især siden Jernbanevæsenet begyndte at skyde. Fart,
altsaa fra dette Aarhlmdredes anden Fjerdedel, at man i Bro-
bygningskunsten har brudt nye og geniale Baner. Paa Fortidens
almindelige Færdselsveje havde man jo lettere for at vælge det
hensigtsmæssigste Overgangssted; disse Veie taalte Stigninger,
som en Jernbane umulig kan tillade, hvorfor man lettere kande
stige ned til Dalens Bund; en midlertidig Standsning i Færdslen
for Reparationsarbejder havde ikke saa stor Betydning, ligesom
Fordringerne til Broernes Bæreevne ikke paa langt nær var saa
store. Alt dette er jo Ting, som gjorde, at man kande bygge
lettere, følgelig billigere og med mindre solid FUndamentering.
Fremfor alt er det dog vor Damptids store Løsen: „Tid er