Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

314 Broer. er ganske simple; de hviler, naar det er en Elv, som flal pas- seres, enten paa Brokar af Sten eller af Træ, naar man har fast Dalbund, gjerne blot paa Bukker as Træ, der Undertiden ved høiere Broer faar rigelig Afstrævning. Fig. 192 viser en saadan ganske simpel, men hpi og dristig Træbro paa Pacifik-Banen. Ikke sjelden anvendes imidlertid ogsaa Træ for Broer med ftørre Spændvidder; Underbygningen bliver da mere indviklet, idet Afstrcevningen bliver en Slags Hvælvkonstrnktion, der hyp- pigst slutter sig til Brokar af Sten. Stenbroer med Hvælv af ofte ganske betydelige Spændinger byggedes allerede af de gamle Romere, og der er endnu til vore Dage opbevaret enten fuldstændig eller i al Fald i Ruiner flere af disse rent kjcempemcessige Brobygninger, der har Buer paa ligetil 150 Fod. De bestaar som alle slige af mnrede Pillarer af Sten, hvorimellem er flaaet buede Hvælvmure. Hvor Høiden er stor, noter man sig ofte ikke med blot et Hvælv, men har 2 eller flere Pillarrækker med Hvælv over hverandre. Indtil dette Aarhundrede anvendtes denne Konstruktion ved de større Brobyg- tunger, og ogsaa siden er der bygget Kjcempeverker af samme Slags, der især udmærker sig ved sin Længde og Høide. En af de aller længste er Jernbanebroen mellem Venedig og Fast- landet, der løber henover Lagunerne i en Længde af over 12000 Fod og hviler paa 222 Buer. London-Broen og Waterloo- Broen, der fører over Themsen i London, er af samme Kon- struktion med respektive 148 og 116 Fods Spænd; det største Spænd, nemlig 194 Fod, har maafle Broen ved Chester i England. Hvad der ved Sten- og de senere Jernbroer ofte volder de stvrste Vanskeligheder er Fundamenteringen, der paa Grund af den store Tyngde maa være særdeles solid. Man bliver, hvor den øvre Bund er løs eller blød, Mt til at gaa gjennem denne ned til den faste Undergrund. Før gjorde man dette ofte ved at ramme Pæle ned og siden bygge herpaa, eller man- byggede sig ned med en vandtæt Dæmning, staffede Vandet og den bløde Jord indvendig bort og murede saa fra den faste Bund. Nu opføres gjerne fra BUnden en Tpmmerkasse, som tømmes for det lyse Materiale og fyldes med store Stene indtil Vandfladen, eller ogsaa skrues mægtige Jernrpr ned gjennem den bløde Grund, indtil de staar Urokkelig fast. Disse FundamenteringSarbeider bliver naturligvis ofte baade særdeles vanskelige og kostbare, og man foretrækker da at benytte meget store Spænd, men i saa Til- falde forslaar ikke længer Trce eller Sten; man maa da benytte Jern. Jernbroer. Jern er et Materiale, der besidder en stor Modstandsevne saavel mod Tryk som Strækning, hvorfor det i bøi Grad egner sig til- Brobygning. Det blev derfor ogsaa allerede i 1779 anvendt i England. Man brugte fyrst Støbejern, men gik senere over til Smedejern og endog Staal, da disse