Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

Broer. 315 sidste ikke alene er seigere, men ogsaa lider mindre indre For- andring ved Rystelser og Temperaturvexling, hvad der er en slem Omstændighed ved Støbejern. Hvis man lægger en længere Bjelke af Træ, Jern etc. saa- ledes, at den kun Understøttes ved Enderne, saa vil den ved sin egen Tyngde og end mere, naar der paa Midten af den anbrin- ges Vægter, synke ned her, saa at den altsaa danner en BUe med Krumningen nedad. Undersøger man dens Længdeforholde nøjagtig, vil man finde, at den øvre, konkave Side af den er bleven noget kortere, den nedre, konvexe noget længere, end fpr den blev saaledes opstillet. Derimod er dens Midtlinie af npi- agtig samme Længde som før. Fibrene i Bjælkens øvre Side har altsaa været udsat for Sammentrykning, i den nedre for Strækning, medens Midtfibrene hverken sammentrykkes eller strækkes. Da det saaledes næsten blot er dens øvre og nedre Side, der Udsættes for Kræfternes Paavirkning, saa er det disse Dele af Bjælken, som man maa give den stprste Styrke, man kan derfor give den en Form som I, hvorved man baade sparer Materiale og mindster Vægten, Uden derfor i nogen Grad at forringe Styr- fen. Bliver Bredden af den øvre øg nedre Del her meget stor, saa gives Bjælken bedre en Form som II. Den kommer da altsaa til at danne et Rør med rektangUlært Gjennemsnit, og hvis øvre og nedre Plader springer noget udenfor de vertikale Forbindelsesplader. Man har her Principet for saavel Rpr- som Gitterbroerne. Rørbroer. Over Menai-Sundet, der skiller mellem Den Anglesea og Wales, var der i 1826 anbragt en storartet Hængebro. Denne var imidlertid ikke solid nok til at fyre Jern- banetræn over, og da man ønskede dette, henvendte man sig til Robert Stephenson. Der kunde ikke her anvendes nogen Stenbro, da Strædet var altfor dybt til at faa anbragt de nsd- vendige Pillarer, og Stephenson Udkastede da Planen til den storartede Britannia-Rsrbro, se Fig. 193. Han valgte til Overgang et Sted, hvor der nogenlUnde midt i Sundet stak op en Klippe, der ved Hvivand var omtrent 10 Fod under Vand- fladen, men ved Lavvand ligesaa meget over. Paa denne opførtes det midterste, særdeles stærkt byggede Brokar af Sten. Ncer Land opbyggedes to lignende, saa at Broen altsaa i det Hele har 3 Kar foruben det murede Landkar ved hver Ende. Broen selv bestaar af et eneste uhyre Jernrør af rektangUlært Gjennem- snit og ved en Skillevæg langs efter delt i to Dele med hver sit Jernbanespor. Rørets pvre og nndre Begrænsning er ikke kom- pakte Jernplader, men danner ogsaa solide sammennittede, firkantede Rør, saa vide, at en Mand med Lethed kan krybe gjennem dem; der er nedentil 6, oventil 8 saadanne Rør for hver af Broens Afdelinger. Siderne bestaar af l1/« Tomme tykke Jernplader.