Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

332 Luftballoner og Luftfart. særdeles letantcendelig Vandstofgasen er. Han steg sammen med fin Landsmand Romain op ved Boulogne og agtede at lande i England. Veiret var imidlertid stormende, og det saa ud til, at LUftseilerne vilde stige ned igjen, thi Rosier trak i Ventilsnoren, inden Bal- lonen endnu var kommen Udenfor Kysten. Formodentlig har Ventilen været i Ustand, saa at den ikke igjen lod sig lukke, thi Charlieren faldt ned over Montgolfteren, hvorved ogsaa denne tryktes sammen, og Ballonen dalede med en forfærdelig Ha- stighed. Da man kom til, var Rosier allerede død, medens Romain endnu levede i nogle Mumler. Der opstod snart Luftseilere af Pro- fession, der gjorde sig Ballonopstigninger til en Indkomst, og som stadig ved nye, spændende Paasnnd søgte at fængsle In- teressen. Saaledes steg T es tU-Brissy op siddende paa en Hest. Madame Blanchard vilde engang fra sin Bal- Fig. 201. Rosiers Ballon, lon i betydelig Hvide antænde en Del til Faldfljcermen fæstede bengalske Blus, men ved Uforsigtighed fom hun med Lunten saa nær til Bal- lonens Aabning, at Vandstofgasen antændtes. HUN søgte forgjæves at slukke Branden; men Ballonen dalede langsomt, og hun var sandsynligvis bleven reddet, hvis ikke Vinden havde ført hende ind over Paris. Gondolen stødte an mod et Tag, hvorved hnn slyngedes Ud og blev liggende paa Gaden med kunst Hoved. Englænderen Charles Green, ogsaa enberpmtLUftseiler, skUlde drage fra London over Kanalen i 1836 sammen ni ed 2 Passagerer. Det blev Nat, inden de endnu var komne udenfor England, det blæste op, og Ballonen for med stor Hastighed vi- dere. Da de om Morgenen beflnttede sig til at stige ned, havde de paa 19 Timer tilbagelagt en Veilcengde af mere end 50 Mile og befandt sig i Nasjau. Blandt andre bekjendte LUftseilere kan nævnes Jaques og Elisa Garnerm, Georges Green, den ovenfor nævntes Søn, Go- dard, Nadar, Giffard o. fl. I videnskabelige Øiemeb er der ogsaa foretaget flere Luft- reiser, saaledes af Tysterne Robert son og L'Holst i 1803 og Aaret efter af de bekjendte franske Fysikere Gay-Lussac og Biot. Senere steg Gay-LUssac alene op og naaede efter sine Iagttagelser en Høide af henved 25,000 Fod, den største Høide, som dengang var naaet. Man erholdt ved disse Reiser flere interessante Iagttagelser over de hpiere LUftlag. Englæn-