Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

Forfatter: O. A. Corneliussen

År: 1881

Forlag: Forlagt af Alb. Cammermeyer

Sted: Kristiania

Sider: 379

UDK: 6 (09)

Tildels efter

L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

ved

O. A. Corneliussen,

Kand mineral. og Overstiger ved Kongsberg Sølvverk.

Med 215 i Texten indtrykte Tegninger.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 392 Forrige Næste
Luftballoner og Luftfart. 231 og vil vel muligens aldrig blive det; det strander paa Luftens store Bevægelighed og ringe Tæthed samt Ballonens mægtige Omfang, hvorved der frembydes en stor Overflade for Vindens Virkning. Man har utallige Forslag i denne Retning. Det første gik ud paa, at man skulde sammenkoble en hel Række af Balloner, hver med sin Gondol; ved skiftevis at lade dem dale og stige i bestemt Orden, ffulbe dette Apparat da bugte sig frem i Luften; det kom bog aldrig længer end til Forslaget og vilde heller in- tet ResUltat have givet. Giffard gjorde i 1859 Forsøg med en Ballon i Form af en i begge Ender tilspidset, horizontal Cylinder. Under denne var et Stillads, i hvis ene Ende befandt sig et trekantet Seil, der skulde tjene som Ror; under dette var et mindre Stillads, som bar en liden Dampmaskine, der drev en trebladet Skrue omkring med en Hastighed af 110 Omdrejninger pr. Minut. Han kllnde virkelig gaa i en noget forskjellig Retning fra Vindens. Efter nogenlnnde det samme Princip er de andre Styreindret- ninger ogsaa konstrilerede; men det har været umulig at fjerne sig i nogen betydeligere Grad fra Vindretningen. Undertiden gaar der i de forskjellige Lnftlag Vindstrpmme i forskjellige Retninger; ved nu at stige, indtil han finder en, der nogenlUnde gaar i den ønskede Retning, kan LUftsktpperen dog undertiden, men i de sjeldneste Tilfælde og med Tab baade af Ballast og Gas, lade Ballonen omtrentlig føres did, hvor han vil. Nogle mærkelige LUftreiser stal sluttelig kort om- tales. Indtil 1785 havde man gaaet op i Ballon Uden noget bestemt Maal for sin Reise. Den fyrste, sonl tænkte herpaa, var Hlanchard. Han bekjendtgjorde, at han ved fyrste gnnstige Vind vilde gaa over Kanalen fra Dover til Calais. Opstignin- gen skede 1785 i en med Vandstof fyldt Ballon sammen med Irlænderen I)r. Jeffries. Da de nærmede sig den franske Kyst dalede Ballonen meget stærkt, og det var fyrst, efterat de havde skilt sig ved alle lpst medførte Gjenstande som Ballast, Proviant, Anker, ja endog sine Klæder, og efterat de allerede havde beslut- tet sig til at kappe Gondolen og fim holde sig fast i Tougver- ket, at de lykkelig landede et "lidet Stykke fra Calais efter en halvtredie Times Reise. De hilstes med uendelig Jubel her, og paa det Sted, hvor de steg ned, reistes en Mindestøtte. Ikke saa heldig gik det den dristige LUftskipper PilLtre de Rosier, som ogsaa fpr er omtalt. Han beslUttede efter Blanchards lykkelige Reise at gjentage dette Forspg. Hans Bal- lon, der er afbildet i Fig 201, var en Sammensætning af en Charlier og en Montgolfter, idet der nnder den med Vandstof- gas fyldte Ballon var fæstet en cylinderformig Del, hvori Liif- ten skulde ophedes fra et Ildsted. Man forstaar, at dette var en i højeste Grad farlig Kombination, naar man erindrer, hvor