Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

330 Luftballoner og Luftfart. ofte med sig en hul Metalkngle, der, om Ballonen flulde dale ned til Vandet, kan udkastes, hvorved den lettes for en Del af sin Vægt og atter stiger. Ligeledes medfpres da Nedningsboier. Det kan undertiden vcere af stor Vigtighed, naar man vil stige lld, med en Gang at knnne faa Ballonen tømt for Gasen; man indretter sig derfor i den senere Tid ofte saa, at man ved at trække i en Snor aabner Ballonen i hele sin Længde. Ballonen fyldes enten med Vandstofgas eller almindelig Lysgas. Da den fprste er omtrent 17 Gange lettere end almin- delig, atmosfærisk Lnst, medens den sidste, der bestaar af en Blanding cif Kulvandstof- og Vandstofgas, blot er omtrent 2 Gange lettere, saa kan man i fyrste Tilfælde gjvre Ballonen meget mindre end i sidste for Væringen af samme Vcegt. Da imidlertid Vandstofgasens Fremstilling er meget kostbarere, saa bruges især i den senere Tid blot Lysgas, naar Opstigninger sker fra Byer med Gasverk, hvor der følgelig ingen særskilte Foranstaltninger behøves. Vandstofgasen fremstilles ved Dekomposition af Vand, der bestaar af en kemisk Forbindelse af denne Gasart med Surstof- gas. Man indretter sig paa følgende Maade: I et stort Antal ganske lufttætte Tønder paafyldes Jern og Vand, hvortil man senere lidt efter lidt sætter fortyndet Svovlsyre. Allerede nnder almindelige Omstændigheder har Jern, som de fleste andre Me- taller, stor Tilbpielighed til at forbinde sig med Surstof til saa- kaldle Oxyder eller til at rufte, som det i daglig Tale kaldes; denne Tilbøjelighed forpges ved Tilsætningen af Svovlsyre i den Grad, at derved Vandet dekomponeres i S Urstof, som forbinder sig med Jernet til Jernoxydul, hvilket atter med Svovlsyren danner i Vand opløseligt Jernvitriol og Vandstofgas, der gjen- nem Nyret i Tøndernes øvre Band ledes hen til et fælles større Kar, hvor den maa passere gjennem Vand og Udsættes for en Regn af fine Vanddraaber. Herved befries Vandstoffet for mu- lig medfølgende Syredraaber og en Del forurenende Gasarter, hvorpaa den gjennem en lufttæt Slange ledes hen til Ballonens nedre Ende, hvor den frit faar følge sin, paa Grund af dens store Lethed stærke Tilbpielighed til at stige tilveirs og saaledes lidt efter lidt fylder Ballonen. Man maa altid iagttage den Forsigtighed ikke at fylve Bal- lonen mer end til omtrent 3/4 med Gas, da denne nemlig, efter- som Ballonen stiger op i hpiere Luftlag, hvor det ydre Atmos- færetryk stadig aftager, med altid voxende Spænding trykker udad mod Væggene, som, hvis Ballonen fra fyrst af var helt fyldt. Ufejlbar- lig vilde revne, saaledes som Tilfældet var med den første Charlier. Man har forspgt paa mangfoldige Maader at styre Bal- lonen, saa at man Uberoende af Vindretningen skulde kunne gaa, hvorhen man pnfJebe. Spprgsmaalet er imidlertid endnu ikke løft