Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

Sprængstoffe. 337 Det følger af ftg selv, at saa let exploderende Stoffe ikke Under almindelige Omstændigheder kan benyttes; de vilde jo ikke taale den mindste Transport, man vilde ikke et Dieblik være sikker paa Liv og Lemmer, naar man havde med dem at gjøre. En nød- vendig Betingelse for Sprængstoffers Anvendelighed er, at man har det i sin Magt at bestemme, naar de skal explodere, og at man ellers, naar de behandles med nogenlUnde Forsigtighed, ikke er udsat derfor. Videre er der ogsaa Forskjel mellem de for- stjellige Sprcengstoffe med Hensyn tit den Hastighed, hvormed de forbrænder, og den sprængende Kraft, de herunder udvikler, og man maa herefter indrette deres Anvendelse. Krudt forbrænder vistnok næsten øjeblikkelig, og dog er Tiden langsom i Forhold til s. Ex. Nitroglycerin; dette sidste exploderer saa øjeblikkeligt gjennem hele sin Masse, at det ligesom ikke faar Tid til for- trinsvis at slaa ub ad den mindste Modstandslinie, og dette er det, fom gjør, at Nitroglycerinen ikke kan benyttes i Skydevaa- ben, den vilde nfeilbarlig sprænge dem. Krudtet derimod er hertil tjenligt, da det forholdsvis forbrænder lidt efter lidt, og derfor mere kan rette sin Udvidelse mod den Kant, hvor denne møder den mindste Modstand, mod den bevægelige Kugle. Krudtet eller krUdtlignende Sprængstoffe har allerede været kjendt hos Kinesere og Indere fpr Kristi Fødsel, ja det paastaaes hos de sidste at have været kjendt lige siden Moses' Tid. Det fortcelles, at et af Indiens Folkeslag, under Alexanders Tog did, slyngede Torden og Lynild mod hans Hær, hvorfor han ei vovede at angribe dem. Herfra var formodenlig den senere saakaldte „græske Ild", som i det 7de Aarhundrede benyttedes i Konstantinopel, kommen. Fra Midten af det 8de Aarhvndrede har man Beretning om Tilberedelsen af Krndt, især til forskjel- lige „Jldkunster". Araberne skal i Spanien have anvendt Ka- nonen for fyrste Gang i 1323. I Italien var ogsaa Skyde- vaaben omtrent samtidig kjendte, og herfra spredte de sig snart over hele Europa. Munken Berthold Schwartz, der er bleven anseet for Opfinderen af Krudtet, tilkommer vistnok blot 2Eren for at have forbedret det allerede før anvendte. Krudtets Bestanddele er Kul, Svovl og Salpeter (sal- petersurt Kali), først pulveriseret og nøle blandet med hverandre. For at faa det godt, er det nødvendigt, at Materialerne er mrr- ligst rene og Knllene godt, men ikke for stærkt brændte. Sal- petret faaes vistnok temmelig rent i Handelen, men det Under- kastes dog gjerne ved KrUdtfabrikerne fornyet Rensning, idet det opløses i Vand og atter bringes til Udkrystallisering, hvorpaa det tprres. Svovlet Undersøges gjerne ved Opløsning i Terpen- tinolie; hvis man herved faar noget Bundfald, renser man det ved Smeltning og Afklarmng. Krudtet er en mekanisk, kornig Blanding af disse tre Stoffe, Store Opfindelser. 22