Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

338 Sprængstoffe. men i noget forskjellige Forhold. I Almindelighed er der dog omtrent 75 Vægtsdele Salpeter, 12 Svovl og 13 Knl eller noget mere Kul i Forhold til Svovl, saaledes er Forholdet ved den norske Negjerings Krudtfabrik nær Kristiania 75 % Salpe- ter, 10 o/o Svovl og 15 o/o Kul. Naar denne Blanding op- hedes til Antcendning, saa vil Salpeteret, der indeholder en stor Del SUrstos, hvorpaa det let giver Slip, fremskynde For- brændingen af Kullet og Svovlet, idet det indgaar mest gas- formige Forbindelser dermed. Salpeter bestaar nemlig af Me- tallet Kalium og SUrstos, forbnndet med den af Kvælstof'» og Snrstos bestaaende Salpetersyre. Kllllet og Svovlet danner her- med væsentlig KUlsyre og Kvælstof, der er Gasarter, samt i fast Form tilbageblivende Svovlkalmm, svovlslrrt og fulfurt Kali. Imidlertid dannes ogsaa en Del andre Forbindelser saavel gas- formige som faste, dels paa Grund af, at der er nogen Filgtig- hed tilstede i Knldtet, dels fordi Bestanddelene ikke har været aldeles rene, dels fordi de ikke er fuldstændig spnderdelte. Jste- detfor at man skulde faa omtrent 60 °/o Gasarter og 40 o/o Rester, er derfor Forholdet selv ved det bedste Krudt omtrent omvendt. Krudtets Virkning foraarsager, som før nævnt, dels ved denne Gasdannelse, dels ved den umaadelige temperatur, som Under Forbrændingen Udvikles (man har beregnet denne til over 3000 0 C.), og som altsaa i overordentlig Grad medvirker til Gasernes Udvidelse, hvorved deres Tryk eller Spænding gaar op til omkring 2500 Atmosfærer; hvis der ingen Temperatur- forhoielse skede, saa vilde Udvidelsen blot være 200 a 300. Af disse Tal forstaar man, hvordan Krudtet kan afstedkomme saa voldsomme Virkninger, som Tilfældet er. Fabrikationsmaaden. Da Kullet let tiltrækker Fugtig- hed, saa kan det ikke opbevares i lang Tid; man er derfor nødt til at foretage KUlbrcendingen ved selve Krudtfabriken og nogenlunde efter Dieblitkets Behov. Det er af yderste Vigtighed, at man faar et godt Kul; det maa være meget porøst, for baade at kunne antændes og forbrænde med Lethed. Man vælger derfor altid hertil enten Løvtræer som Or, Pil, Hassel, Kastanje, Lind, Poppel o. s. v. eller undertiden ogsaa Hamp og Lin; videre maa Træet tages i den Tid, da det indeholder mest Safter, og følgelig dets Porer er mest spændte, altsaa om Vaa- ren, ligesom man heller ikke kan anvende Grene, der er over 5—6 Aar gamle. Brændingen kan enten ske direkte i egne Ovne, eller den foregaar bedre i lukkede Jerncylindre, som ndenfra ophedes, saa at Flammen selv ikke kommer til Træet. Man maa da have Aabninger i Cylinderen, hvorigjennem DestillationsprodUk- terne let funne faa Udgang. I England bruger man endog to