Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“
Forfatter: O. A. Corneliussen
År: 1881
Forlag: Forlagt af Alb. Cammermeyer
Sted: Kristiania
Sider: 379
UDK: 6 (09)
Tildels efter
L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“
ved
O. A. Corneliussen,
Kand mineral. og Overstiger ved Kongsberg Sølvverk.
Med 215 i Texten indtrykte Tegninger.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
344 Sprcengstoffe.
exploderer ved Ilden fra Sunten, og som derved atter frembrin-
ger Ladningens Explosion.
Ved Skydevaaben derimod har man netop for Øie at
frembringe Ladningens viblikkelige Antændelse, og i dette Til-
fælde bruges derfor nu altid en Knaldsats, der enten ved Frik-
tion, Stød, Slag eller Gjennemboring bringes til Explosion.
Det gjcelder altsaa her at anbringe i Umiddelbar Forbindelse
med Ladningens Sprængstof en Tændsats, som yderst let explo-
derer og derved Udvikler Varme nok til Ladningens Antændelse.
Denne Tændsats bestaar som oftest af Knaldkviksølv blan-
det med forskjellige andre Stoffe som klorsmt Kali, Glaspulver,
Antimon, GUmmioplpsning etc. Det første Stof er et Salt,
som faaes ved Opløsning af Kviksølv i Salpetersyre, hvortil
lidt efter lidt sættes Vinaand; ved Afkjøling Udskiller sig heraf
smaa hvide Krystalkorn af saakaldet knaldsurt Kvikfølvoxyd eller
Knaldkviksølv, der exploderer voldsomt for det mindste Stød
eller Rivning. Jstedetfor denne Sats anvendes ogsaa en Blan-
ding as florfurt Kali, Svovl og Svovlantimon, eller klorsnrt
Kali, Kul og Svovl. Det er disse Stoffers store Indhold af
Snrstof og Tilbøjelighed til at danne andre kemiske Forbindelser
med de i den mekaniske Blanding indgaaende Stosfe, som gjør
dem saa let antændelige, og den store Hede med deraf følgende
voldsomme GasUdvidelse, der foraarsager den heftige Explosion.
For de ældre Geværer anbringes Tændsatsen i Bunden af
egne smaa ved Presning dannede, tynde Kobberhalte, de saa-
kaldte Knaldhætter, hvori siden en ganske tynd Kobberplade
presses ned over Salsen i Bunden eller denne dcekkes af en
liden Draabe Schellak. Ved Gevcerhanens Slag mod en saa-
dan Knaldhætte exploderer denne, oq den derved opstaaede Ild
forplanter sig gjennem den hille med Krudt fyldte lille Ambolt,
hvorom Hætten er anbragt, ned tit Geværladningen. Paa den
senere Tids Skydevaaben anbringes Tændsatsen i selve Patro-
nens bagerste Ende og antændes ved Stødet af en liden Stift.