Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

348 Skydevaaben og Torpedoer. have ligesaa mange KUglestørrelser med tilsvarende Krudtmceng- der. Der flede derfor heri efterhaanden Indskrænkninger, saa at hvert Land fik 3 a 4 forskjellige Kalibre for Feltskydset og et lignende lidet Antal for Fæstnings- og Beleiringsskydset (Post- tionsskyds.) For at forøge Virkningen begyndte man tidlig at gjore især Positions- men, ogsaa Feltskydset af meget store Dimensio- ner; saaledes havdes allerede 1362 Bombarder af 2000 1$ Vægt; 1380 havde Venetianerne Bombarder, som udskjvd 140 og 195 K Stenvægt, 1382 havde Genterne en af 50 Fods Længde og 1452 en, der var 16 Fod lang, veiede 33,600 K med en Pro- jektilvcegt af 600 K og Krudtmcengde af 140 K. Alen da Ka- nonernes Underbygning eller Lavetter paa den Tid var hoist ufilldkomne, saa blev Sigtningen med saa grovt Skyds og lige- saa Transporten af det store Feltartilleri saa besværlig, at man efterhaanden indsaa, at der maatte gjyres Indskrænkninger i denne Henseende. Kanonerne ladedes dels fra Mundingen, dels ogsaa allerede tidlig bagfra. Disse sidste havde. 2—3 lyse Kammere. Kanonen og Kammeret laa i en Udhulet Træstok og fæstedes ved Jern- baand; Kammeret pressedes ved en Kile til Kanonløbet; de gik dog snart af Brng. Fra Midten af det 15de AarhUndrede begyndte man at an- vende Jernkilgler. Man npdtes herved til at pge Krndtladnin- gen og at arbeide Kanonerne med mere Omhu. I 1465 havde man i Italien forhøjet Krildtmængden fra '/a til ’A af Kuglens Bægt. Kanonerne var glatborede og Kuglen enten massiv eller hill og fyldt med Sprængstoffe, Smaakugler, Jernstykker o. lign. Karl VIII i Frankrig anvendte første Gang i 1483 Broncekano- ner med Tapper, hvorved de lettere kunde eleveres. Nutidens Kanoner. Da ntan i Midten af dette Aar- hundrede havde indført riflet Løb for Geværerne, og Artilleriet herved truedes med at miste sin forrige Overlegenhed overfor Infanteriet, begyndte inan for Alvor at gjenoptage de allerede for AarhUndreder siden gjorte, men da væsentligst paa Grund af det daarlige Kanonmaterial mislykkede Forsøg paa at forsyne ogsaa det grove Skydes Løb med Rifler. I 1859 anvendte Napoleon III for fyrste Gang riflede Kanoner i Krigen og viste her paa det mest glimrende sit Artilleries Overlegenhed over det gamle. Hvad der giver de riflede Vaaben et saa stort Fortrin frem- for de glatborede, er dels Projektilets Form og dels den Pro- jektilet "ved Riflerne meddelte Notation. Projektilet er nu en fortit kegleformig tilspidset Cylinder, hvis Vægt altsaa bliver betydelig ftørre end en Kugles af samme Diameter. For samme Vægt maa altsaa denne Form yde- langt mindre Modstand mod