Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

Skydevaaben og Torpedoer. 363 I Europa viste vistnok det tydske Tcendnaalsgevcer i Dan- mark 1864 sin Overlegenhed over MUndladningsgeværet; men først under Krigen med Øfterrig og efter Slagene ved Sadowa og Königgrätz inb faa man tilfulde Bagladningens Fortrin og ilede overalt med at forandre sine gamle Vaaben til Baglad- ningsgevcerer for Metalvatron eller at indfpre nye Geværer. I Frankrig havde man imidlertid allerede antaget Chassepotgevce- ret, nærmest efter Dreyses System, men med mindre Kaliber, 11 mm. Baade Norge, Sverige og Danmark antog i 1867 Reming- longevceret for Kobberhylsepatron med Randantændelse til ny Bevæbning for Infanteriet. Samtidig omdannedes i Norge Kammerladningsgevceret til Brug for Kobberhylsepatroner, for Armeen efter Rustmester Lunds og for Marinen efter Oberst- løjtnant Landmarks Forslag. I 1874 antog den norske Marine et Magasingevcer konstrueret af Artillerikaptein Krag og Jngenipr Petersson, ligesom det samme i 1877 blev foreslaaet til Anta- gelse for den danske Marine. Af de øvrige europæiske Lande har Preussen efter den fransk-tydske Krig antaget Mailsergevæ- ret, Frankrig Major Gras' forbedrede Chassepotgevcer, den franske Marine fra 1878 Kropatscheks Magasingevcer, England og Tyrkiet har Geværer efter Henny-Martinis, Rusland efter Berdans, Werrig efter Werndls og Bayern efter Werders Kon- struktion, medens Italien har indfprt Vetterlis Enkeltlader og Schweitz Vetterlis Magasingevær. De forskjellige Geværsystemer benævnes gjerne efter deres Opfindere, men de kan ogsaa efter den Maade, hvorpaa Lad- ningsmekanismen aabnes og lnkkes, deles i forskjellige Hoved- grupper, saasom: Kolbesystemet (Dreyses, Chassepots/Mau- sers, Gras', Vetterlis, Berdans, Kropatscheks m. fl.); Bloksy- stemet (Peabodys, Martinis, Krag-Peterssons) o. s. v. De væsentligste Dele af samtlige Geværers Ladnings- og Laasemekanisme er foruben Kassen, hvori de forskjellige Dele anbringes og Piben indskrues: S lut stykket, som tillukker Piben bagtil; Extraktoren, som, naar Slutstykket aabnes,kan fjerne den afskudte Hylse; Perkussions indretning en, som bestaar enten af en Hane, der direkte eller ved et Stempel (Tændstemplet) slaar imod Patronen, eller af en Bolt eller større Stempel, og font sættes i Bevægelse af S la g fj æren, der enten er almindelig fjærformet eller ogsaa spiralformet og omviklet Slagbolten, og endelig Aftrækkeren med sin Fjcer. ' Som Exempel stal vi her fint lidt nærmere omtale af En- keltladere: Remingtons, Henry-Martinis og Mansers Geværer, og af Maaasingevcerer: Spencers og Krag-Peterssons. Remingtongeværet, Fig. 209. ' Kassen bestaar af to Sidestykker, -som forenede fortil ved a danner Mutteren for