Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

376 Symaskiner. Hunt en saadan med Skyttel, altsaa en dobbelttraadet Maskine, men den blev først af Elias Howe i Boston 1845 saa filld- kommengjort, at den blev virkelig praktisk brugbar. Det saa i Begyndelsen daarligt nok ub ogsaa for Howe; sit Patent maatte han afstaa til den, der havde forstrakt ham med Penge til hans Forsøg, og den Afgift, han skulde have af hver i England fa- brikeret Maskine, blev ikke betalt. Men han kom siden igjen i Besiddelse af sit amerikanske Patent, anlagde selv en Maskinfa- brik og tjente Millioner saavel herved som ved den Procent, andre Symaskinfabrikanter betalte. En enkelt-traadet Maskine blev fyrst Udtænkt af Morey og Johnson og senere forbed- ret af Gibbs. Der findes nu flere forskjellige saavel enkelt- soin dobbelt-traadede Maskiner, der stiller sig mere eller mindre i sin KonstrUktion. Mest bekjendt er de, der leveres af de store amerikanske Fabriker: Singer & Co., Wheeler & Wilson, Elias Howe, Grover & Baker og Wilcox & Gibbs, samt Wanger & Co. i Kanada. Endvidere findes i England, men især i Tydskland en hel Del store Fabriker, der leverer ypperlige Maskiner efter de samme, eller i al Fald lidet forskjellige Principer. De allerfleste af disse Fabriker anvender som Howes første Maskine en Skyttel og en Naal med Øie ncer Spidsen, Whee- ler & Wilson bruger en ejendommelig skrueformet Griber, de - dreier sig rrmdt, og Grover & Baker en egen krumbøjet Naal istedetfor Skytlen; Wilcox & Gibbs leverer enkelt-traadede Ma- skiner. En Del af dem er indrettede blot til at sættes i Bevæ- gelse ved Hjælp af Trædning med Foden, men de fleste er saa- ledes ndfprte, at man kan dreie dem med Haanden eller, om man vil, ogsaa forbinde dem med en Trcedeindretning. Vi skal se lidt nølere paa, hvordan enkelte af disse Maskiner er ind- rettede og virker. Den enkelt-traadede Maskine er den simpleste og der- for billigste, men ogsaa den, der leverer det daarligste Arbeide; saasnart Traaden t en saadan Søm brister, gaar en hel Del Sting op. Hvor der derfor er Tale om at faa en stærk og varig Spm, bør saadanne Mastiner ikke anvendes; ofte kan jo dog en saadan løslig Søm være tilstrækkelig, og skal Sømmen snart igjen sprættes op, er den Slags Maskiner paa sin Plads. Stingene frembringes her paa den Maade, at saasnart Naalen, der her som paa de andre Mastiner har sit Øie, hvoriqjennem Traaden er stukket, nær Spidsen, har gaaet gjennem Tøiet og videre saa langt nedover, at Øiet ogsaa er kommet nogle Linier nedenfor dette, saa griber ved Naalens Opgang, hvorved der danner sig en liden Lpkke paa Traaden, en Hage ind i denne og fastholder Traaden, medens Maskinen fører Tviet et Sting videre frem. Naar Naalen nu næste Gang gaar ned, saa er Stillingen saadan, at den maa gaa tversigjennem Traadlpkken, som Hagen