Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

III. Kobber- og Ztaalstik, Tr«snit og Lithograsi. Til Fremstillingen af de Utallige Illustrationer, som findes i en hel Del af Nutidens Bøger og den rige Mangfoldighed af trykte Billeder, som nu pryder selv den fattigste Stiles Vægge, benytter man sig ar forskjellige Midler. Enten graves Tegningen ned r Kobber eller Staalplader, eller den skjæres nd i Træ eller den anbringes paa en ganske særegen Maade paa Sten. Vi vil her ganske fort afhandle hver af disse og begynder med Kobberstikkunsten. Det ejendommelige ved saavel Kobber- som Staalstikket er, at selve Tegningen og Bogstaverne her ned- graves eller indgraveres i Pladen, Snittene fyldes med Sværte, medens selve Pladens Flader fuldstændig renses derfor, og Overførelsen paa Papiret sker saa ved Presning ved Hjælp af en Valse. Denne Knnst skriver sig fra Midten af det 15de Aarhundrede og skal være opfUnden af en Florentiner Maso Finignerra. Graveringer i Metal ved alflens Smykker er meget gammel og kan efterspores indtil de ældste Tider. I Middelalderen leverede Guldsmedene i denne Retning særdeles fljønne Sager. De graverede i Guld og Sølv og indlagde Gravuren med sort ' Emaille. Forat prpve sin GravUr, brUgte de at have Sværte i den og stpbe dette af i Gips. Maso Finiguerra var nu en saadan Guldsmed. Han for- søgte at benytte Bogtrykkersvcerte og anvendte istedetfor Gips' vcsdet Papir. Dette lykkedes nok saa godt, og dermed var den nye Opfindelse gjort. Snart begyndte man, ester en Tid at have forsøgt med Tin, at anvende til Pladerne, hvori Graveringen flede, Kobber, og KUnsten gjorde store Fremskridt en Tid. Et særdeles stort Opsving skaffede Maleren Albrecht S)iirer den, idet han opfandt fyrst at ætfe Tegningen ind med Syre, altsaa en kemisk Gravering, hvorved en hel Del Arbeide spares, idet man blot behpver at gaa en Del efter med Haanden for at udbedre mulige UfUldkommenheder. Man staffer sig fprst en Plade, der er fleben aldeles plan