Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

V. Glasset. Tildels endog fpr den historiske Tid har Glasset været kjendt; thi man finder allerede i Broncealderens Grave sorte Perler deraf. Dette er heller ikke saa besynderligt, thi under Fremstillingen af Jern og Bronce danner sig af den Kiselsyre og Lerjord, som medfplger Ertserne eller tilsættes dem ved deres Smeltning, en Slag, som ikke er andet end en Slags Glas, farvet af Jernets, Kobberets og Manganets Oxyder. Glas maatte altsaa fremkomme ved disse gamle Folkeslags Bronce- smeltninger. Fra den ældste historiste Tid nævnes det hyppig; det omtales saaledes i Bibelen; og at ^Egypterne allerede i den graa Oldtid forstod at fabrikere baade farvelpst og farvet Glas, ja endog at forme og forgylde det, viser de Smykker af dette Materiale, hvormed flere af Mumierne fra Memfis og Theben er prydede. Aar 370 f. Kr. omtaler Theofrast fynikiske Glasarbeidere, og ogsaa Romerne har havt saadanne 200 Aar f. Kr. Plinms omtaler en Del Detailler angaaende denne gamle Fabrikations- maade, og omtrent 200 Aar eft. Kr. var der i Rom saamange Glaspustere, at man henviste dem til et eget Kvarter af Byen. Kunsten at blæse Glas udbredte sig ogsaa meget tidlig videre til Spanien og de Gamles Gallien. Den gik imidlertid senere for største Delen igjen tilgrunde i (Europa, og de fprste Glas- værker her i den senere Tid oprettedes i Venedig under Ledelse af arabifle Arbeidere. Denne By blev snart berømt for sine ædle og fintformede samt kunstig ildsmykkede Varer. I Fig. 33 er afbildet et gammelt venetiansk Glas. Her ovdagedes den Kunst at fortinne Glas, hvorved de fremstillede Speile, og fra Venedig forsynedes en Tid hele Europa med denne Vare. Ind- til da havde man fun benyttet en blankpoleret Plade enten af Sølv eller et andet Metal.