Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

Glasset. 63 er farvet eller vandklar, men altid gjennemsigtig. Hvis Massen er ugjennemsigtig, benævnes den Emaille. Kiselsyre er altid tilstede og tilsættes enten som Sand eller ved de fineste Glassorter som pulveriseret Kvarts eller Flint. De andre. Stoffe, som tilsættes, er Soda (kulsurt Natron) eller Kogsalt (Klornatrium), Potaske (kulsurt Kali) eller Salpeter (salpetersurt Kali), Kalk, Lerjord og Blyoxyd. Ved Smelt- ningen undviger Kulsyren eller Kloret, og der danner sig isteden kiselsure Forbindelser. Eftersom den ene eller anden Sort af de ovenfor nævnte Sloffe tilsættes, faar Glasset forskjellige Egenflaber, og man taler derfor om Kaliglas, Natronglas, Blyglas o. s. v. Bru- ges Natron faaes et noget grønligt, men stærkere g lindsende Glas end med Kali. Natronglasset er det almindeligst brugte, da det falder billigst; Farven kan tildels i alle Fald fjernes ved Fig. 34. Vertikalsnit as en Glassmeltningsovn. Tilsætning af et eller andet Affarvningsemne. Kalk og Kiselsyre alene danner et stcerktglinsende, fuldkommen farveløst Glas, men da det er meget tUNgsmelteligt, tilsættes altid Alkalier eller Bly- oxyd. Blyoxyd gjpr Glasset letsmelteligt og giver det en stærk Straalebrydningsevne, men tillige g jente et svagt gult Skjær. Glasset smeltes i Digler af ildfast Ler, der stilles i Kreds i en Ovn (se Fig. 34), hvor Flammen fra det dybere liggende Ildsted stiger op om Diglerne, og hvorfra den gjerne videre le- des til andre Rum, der benyttes til Ophedning af Reservedigler, som Afkjplingsrum o. s. v. Det bedste Brcendmateriale er Ved, da detg iver en stor Flamme; den tprres altid vel fpr Benyttel- sen. Man paascetter Materialerne lidt efter lidt; i Regelen sættes fyrst noget Glasskaar paa, forat der kan dannes en Glas- strr inde i Diglen, hvorved man hindrer, at den angribes af de andre Stoffe; derefter paascettes Alkalierne, da disse er letsmel- telige, og tilsidst Kalk og Kvarts.