Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

Glasset. 67 masse. Under stadig og lige hurtig Omdrejning af begge tryk- kes med denne Stang Brmden ind, hvorpaa Halsen slaaes af oppe ved Glaspiben. Flasken bliver siddende fast paa Stangen i Bunden, og der staar nu kun tilbage at paascette en liden Glasmasse om det øverste af Halsen ved Dreining af Flasken og Tilsætning af Glas med en Jernstang. Tilsidst sættes den fær- dige Flaske ind i Kjøleovnen, hvor den langsomt afkjples. Det er aldeles nødvendigt, at Glasset underkastes en lang- som Afkjsling, da. det ellers bliver i hpi Grad skjvrt, idet dets mindste Dele, de saakaldte Molekyler, i saa Tilfælde ikke faar Tid nok til at ordne sig regelmæssig, og der derved opstaar en stærk indre Spænding i Glasset. Denne Spænding g aar ved de for KUriositetens Skyld fremstillede „Glastaarer", der er smaa pcereformige, til en fin Spids i den ene Ende udtrukken og i Band hurtig afkjolede Blærer, saavidt, at den hele Pcere, naar blot den yderste Spids afbrydes, falder hen til et fuldstændigt PUlver. Jo langsommere derfor Afkølingen fler, des stærkere bliver Glasset. Habrikationen af de Glasrpr, der saa hyppig benyttes i de kemiske Laboratorier til Ledning af Gasarter og mange Smaa- instrUmenter, og ligeledes i det daglige Liv er uundværlige til Thermometre, Barometre o. s. v., beror udelnkkende paa den hsie Grad af Strcekkelighed, som Glasset besidder i flydende Tilstand. Denne gaar saavidt, at man kan trække Traade saa fine som Silkeormens Spind, saa man endog har kunnet benytte dem til Vævning af Tøier. Naar et Glasrpr skal dannes, udblæser en Arbeider en tyk- vcegget Pung. Hlllhedens Stprrelse i Forhold til selve Glas- massen bliver ogsaa det bestemmende for Rsrets Hulhed. Nu befæster en anden Arbeider ved en liden Glasmasse en Jern- stang til PUNgens anden Ende, og begge Arbeidere gaar derpaa langsomt fra hinanden. Glasmassen trækkes derved ud paa Midten og danner der et Rpr; efterhaanden som dette størkner, tages mere Glasmasse under Trækningen fra de endnu smeltede Ender, og tilslut danner den hele Masse et hult Rør. Dette bliver aldrig lige tykt overalt, det er gjerne tyndest paa Midten, og det fljceres derfor op i forskjellige Længder, hvoraf hver har nogenlunde samme Tykkelse overalt. Selvfølgelig sker ogsaa dette Arbeide unber stadig Omdrejning. Vindiresglas. De almindelige Vindnesruder fabrikeres ved Blcesning, derimod maa de større og specielt de nu hyppig brugte Speilglasrnder fremstilles ved en Art Stpbning, som senere stal beskrives. Naar Binduesqlas skal blæses, tager Arbejderen ved flere Gange at dyppe Piben i Diglen den tilstrækkelige Glasmasse paa denne; denne kan være indtil 5 Ved Blcesning frem-