Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

Lysets Reflektion og Brydning. Diet. gg holdsvis mørt Paralelt med den store Glasskive er opstillet et almindelig plant Speil CD, usynligt for Tilskuerne, Den Per- son, der flal agere Aand, stiller sig op ved A og belyses stærkt ved Hjælp af et eller andet stcerktlysende kunstigt Middel ved B; der vil da i Speilet CD dannes et Billede af Personen og dette forholder sig atter ligeoverfor Pladen EF som en Gjenstand. Da Personen er saameget stærkere belyst end Scenen, saa vil Glaspladen ligeoverfor Billedet i Speilet selv forholde sig som et Speil og følgelig som det ved Linier er antydet vil Tilskuerne synes at se Personen paa Scenen. Ved at lade Lyset lidt efter lidt aftage, efterlignes skaffende en lidt efter lidt for sig gaaende Oplpsning af det aandigt udseende Billede. En saadan Aande- fremstilling er afbildet i Tegningen 57. Hvis man opstiller et stort Speil med Sølvbelceg paa selve Scenen nær Baggrunden, saaat det hælder bagover imder en Vinkel af 4b°, saa vil man i dette natnrligvis fra Tilskuer- pladsen faa , se et Billede af Taget. Males nu Taget saaledes, at Billedet i Speilet kommer til npiagtig at se ud som Scenens BaggrUnd, saa vil altsaa TilflUerne ikke funne se andet, end at det er den virkelige Baggrnnd, man har for sig. Er der nu midt i Speilet en Aabning, saa vil det, om en Person her stikker Hovedet igjennem, se Ud som om dette befandt sig midt ude i Rummet enten frit svævende eller anbragt paa en Søile eller lignende; den pvrige Del af Legemet er jo nemlig skjult bag Speilet. Det er paa denne eller en lignende Maade, at Taflen- spillerne fremstiller talende Hoveder m. m., og Illusionen kan være aldeles skuffende. Det er imidlertid ikke bag Theatrets eller Taskenspillerens Lampercekke, at man finder det skjsnneste Exempel paa Lysets Reflektion, det er ude i selve den friste NatUr. Paa vindstille Dage gjengiver ofte Sven eller de klare Fjeldvande Billedet af Skov og Eng og Fjeld saa naturtro, at man mangengang har vansteligt for at skjelne, hvor Gjenstanden selv ophører, og dens Billede begynder. Enhver ved, hvilken Effekt en liden spejlende Vandflade frembringer i et Landskabsmaleri; og der er vel ingen Tvivl om, at det netop er. Vandets Speiling, der giver det 'stprste Delen af dets tiltrækkende Inde. Brydning. Naar Lysstraaler gaar skraat over fra et Stof til et andet, f. Ex. fra Luft ind i Vand, vil Straalerne afbpies fra den Retning, de før havde, eller brydes, som man siger. Lad saaledes i Fig. 58 L betegne Luft, V Vand, saa vil ikke Straalen ac, der falder skraat ind mod Grænsefladen wgaa videre i denne Retning, men brydes i Retningen cb. Perpen- diknlceren nc til det af Straalen trufne Pnnkt af Grænsefladen kaldes ogsaa her Jndfaldsloddet, Straalen cb kaldes den brudte Straale; Vinklen mellem den brudte Straale og Jndfaldsloddet