ForsideBøgerBetænkning Angaaende Tilv…ed Ringkøbing Fjord 1915

Betænkning Angaaende Tilvejebringelsen Af En Endelig Ordning Af Afløbsforholdene Ved Ringkøbing Fjord 1915

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 272 Forrige Næste
Bilag 9. 96 Ringkjøbing Fjord Kommissionen af 1914. Det landbrugstekniske Udvalg. Bilag 9. Landøkonomiske Undersøgelser. 1. Enge og lave Marker før og efter Aabningen af Udløbet ved Hvide Sande. For at faa et fyldigt og paalideligt Skøn over, hvorledes Udløbet ved Hvide Sande har paavirket de vidtstrakte Eng- og Agerarealer, der ifølge deres Beliggenhed og Højde- forhold overhovedet paavirkes af Udløbsforholdene, har Kommissionen indhentet Ud- talelser fra de paagældende Egnes Befolkning angaaende Forholdene, som de var før 1910, og som de har ændret sig efter Gennemskæringen ved Hvide Sande. De nedenfor meddelte Oplysninger herom er dels fremkomne som skriftlige Besvarelser paa en Række Spørgsmaal, der i Form af et trykt Spørgeskema har været forelagt for et større Antal Landmænd, i vedkommende Egne, dels er de fremkomne som Udtalelser paa de Side 8 og 31 nævnte Møder, som Kommissionen afholdt med Repræsentanter for Landboforeningerne og Fiskeriforeningerne m. fl. I følgende Redegørelse for det herved fremkomne Materiale har man delt Fjordens Opland i 5 Egne, nemlig 1) Egnen nord og øst for Stadil Fford, navnlig Sognene Stadil, Vedersø, Staby, Husby, Madum, Tim og He. Disse Sogne grænser ganske vist ikke til Ringkjøbing Fjord; men Størstedelen af de herværende Enge og Kær er beliggende ved Vandløb og Søer, der udmunder i Stadil Fjord, der som bekendt har Afløb til Ringkjøbing Fjord, og dennes Afløbsforhold faar herved stor Betydning for de nævnte Sognes Enge og lave Marker, idet disse med en høj Vandstand i Fjorden i stor Udstrækning lider af Vand, medens de ved en lav Ej ordvandstand afvandes bedre. 2) Ringkjøbing-Egnen, særlig Holmlands (Ny- og Gammelsogn), samt Rindom, ^Velling, No, He og S. Lem Sogne. Disse Sognes lave Jorder grænser dels umiddelbart til Fjorden, dels staar de gennem Vandløb i Forbindelse med denne. 3) Skjernaa-Engene, øst for Fjordens søndre Del, samler sig omkring Skjernaa og dennes Bistrømme, og hører — for saa vidt de her kommer i Betragtning — fortrinsvis til Stauning, Skjern, Egvad og Lønborg Sogne, der tillige alle har større Strækninger af lav Agerjord, som paavirkes mere eller mindre af Fjord vandstandens Højde. 4) Egnen sydøst og syd for Fjorden, omfattende Hemmet, N. og S. Bork, Lydom, N. Nebel og Lønne Sogne samt Tipperne og Værn-Engene. Disse Sogne har allesammen betydelige Arealer af Eng og lav Agerjord, der grænser til Fjorden. 5) Holmslands Klit, der bestaar af den lange, smalle Tange, som strækker sig fra Holms- land til Nymindegab (ca. 30 km), og som hører til Holmslands Nysogn. Alt, hvad her findes af Eng og Ager, begrænses umiddelbart af Fjorden og paavirkes i høj Grad af den nøs Vandstand.