Betænkning Angaaende Tilvejebringelsen Af En Endelig Ordning Af Afløbsforholdene Ved Ringkøbing Fjord 1915

Bilag 9. 97 De afgivne Udtalelser er i det følgende dels ordret gengivne dels refererede. Egnen nord og øst for Stadil Fjord. Den nordlige Del af denne Egn har i tid- ligere Tider haft Afløb til Nissum Fjord. Afvandingen synes da at have været tilfreds- stillende. Fra Nord naaede Saltvandet jævnligt op over Engene, der som Følge heraf fik en marskagtig Karakter. Men med Anlæg af Slusen, ved Thorsminde (1868—70) ude- lukkedes Saltvandso vers vømmelserne. Da man (1869) søgte at tørlægge Husby Sø — et Foretagende, der i øvrigt nærmest maa betegnes som mislykket —, og dens Udiøb mod Nord blev afdæmmet, maatte Vandet ledes til Ringkjøbing Fjord. Fra dette Tidspunkt blev Afvandingen saavel forEngene som for de lave Markers Vedkommende meget forringet, idet Vandet med ringe Fald skulde føres lige fra Egnen kort syd for Nissum Fjord og ned til Ny mindegab, en Strækning af ca. 50 km. Følgen var, at saavel Enge som Marker for- ringede» Jdet Jorden blev sur og kold, og Vegetationen paa Engene skiftede efterhaanden Karakter i uheldig Retning. De smaa Afgrøder af tarveligt Hø maatte ofte bjerges i Vand, og Eftergræsningen blev som oftest lidet eller intet værd. Jævnligt omgikkes Be- folkningen med Ønsker og Planer om at komme tilbage til et Udløb til Nissum Fjord, og med den hyppigt indtrædende Tilsanding af Nissum Fjords Udløb til Havet efter Lukning af Thorsminde-Slusen var den Tanke fremme at faa direkte Forbindelse til- vejebragt mellem de to Fjorde. Ingen af disse Planer kom dog til Udførelse, Da der saa blev Tale om at tilvejebringe et nyt Udløb for Ringkjøbing Fjord ved Hvide Sande, støttede Befolkningen paa det kraftigste denne Tanke, idet man ventede, at et saa nordligt beliggende Udløb, der ikke antoges at ville sande ti], vilde betinge en stærkere Afvanding for de omtalte nordlige Egnes lave Jorder. Denne Forventning viste sig fuldt ud at holde Stik, idet Afvandingen i de Aar, Hvide Sande Kanalen har bestaaet, har været fuldt tilfredsstillende. Grundvandet i Enge og Marker er sænket betydeligt, og Afgrøderne er gaaet frem saavel i Mængde som i Beskaffenhed. Det er da forstaaeligb, at Befolkningen med Ængstelse og Uro har set Hvide Sande Udløbet lukket igen, idet man forudser, at et nyt sydligt Udløb vil medføre en Tilbagevenden til de gamle, meget uhel- dige Forhold. Man har i disse Egne overhovedet kun et Ønske: at kunne faa Vandstanden sænket mest muligt. At man ikke kan faa Saltvandsoversvømmelser og Marsk vegetation, er man klar over. De heromhandlede Sogne har efter »Arealopgørelse 1907« følgende Arealer af Eng og af Kær jord: Husby Sogn....... 576 Tdr. Ld. Eng, 443 Tdr. Ld. Kær. Staby — ....... 1106 — — , 76 — — Madum — ....... 465 — —, 62 — __ Tim — ....... 1160 — —- , 291 — — Vedersø — ....... 746 — — , 219 — — Stadil — ....... 1252 — — , 185 — — He — .... .. 1054 — — , 154. — — I alt... 6359 Tdr. Ld. Eng, 1430 Tdr. Ld. Kær. 3508 ha — 789 ha — En Del af de til Husby og Staby hørende Enge ligger dog ud til Nissum Fjord, °g nogle af de under Stadil og He opførte Arealer kommer nærmest ind under „Ring- kj0bing-Egnen“. Ringkjøbing-Egnen. Medens Forholdene i de foran omtalte nordlige Egne for saa vidt er ret simple, som det der kun gælder om af Hensyn til Afvandingen at faa Fjord- vandstanden saa lav som muligt, er Forholdene i det som „Ringkjøbing-Egnen“ betegnede 13