Betænkning Angaaende Tilvejebringelsen Af En Endelig Ordning Af Afløbsforholdene Ved Ringkøbing Fjord 1915

Bilag 9. 100 åringerne gaar i Hovedsagen ud paa, at, saafremt Saltvandsoversvømmelscrne har været tilstrækkelige, og især om de er indtruffet i Vegetationstiden, er de udprægede Ferskvandsengplanter, som Mose-Bunke, Katteskæg, Star-Arter, Høj Sødgræs, Almindelig Kæruld, Knæbøjet Rævehale m. fl., siden 1910 forsvundet og erstattet med en videre Udbredelse af Harril (Botnisk Siv), Rød Svingel, Kryb-Hvene (Fioringræs), Strand- Trehage o. fl. a. (Se iøvrigt Underbilaget til nærværende Bilag). Spørgsmaalet om, hvorvidt de siden 1910 stedfundne Ændringer i Forholdene har medført Forøgelse eller Formindskelse i Udbyttet af Engene, besvares af saa godt som alle derhen, at Udbyttet er formindsket. Fra flere Steder meddeles, at samtidig med, at Høudbyttet er taget af i Mængde, er det blevet af bedre Beskaffenhed. Fra flere Sider meddeles, at Udbyttet var daarligst i Aarene 1911—13, medens det bedredes kendeligt og adskillige Steder nærmede sig det fuldt tilfredsstillende i 1914. Tilbagegangen illustreres iøv- rigt ved følgende Opgivelser af Antal Læs Hø, avlet paa bestemte Gaarde: VeUing: før 1910, 110 å 120 Læs, efter 1910, 30 å 35 Læs; He: før 1910, ca. 3 Læs pr. Td. Ld., efter 1910, daarligt; 1911, 3 Læs; 1912, P/^Læs; 1913, % Læs; 1914 var de lave Enge gode, de høje gav kun 1 Læs pr. Td. Ld.; før 1910, 17 å 18 Læs; 1913 intet; 1914, 7 Læs; Ny Sogn: 1909, 16 Læs; 1913, 6 Læs; 1914, 11 Læs; Stauning, indre Enge: 1909, 50 Læs; 1912, 25 Læs; 1913, 20 Læs; 1914, 15 Læs; Fjordengene: 1909, 7 Læs; 1910, 7 Læs; 1911, 1% Læs; 1912 og 1913, intet; 1914, 5 Læs. — Fra adskillige Steder meddeles, at hvor Agermark har været over- svømmet, er navnlig Rugen bleven ødelagt og Kløveren svækket; det synes dog, at en meget kortvarig Oversvømmelse ikke har gjort synderlig Skade. I øvrigt oplystes det, at de lave Agerjorder som Helhed har vundet ved den stærkere Afvanding siden 1910. Til de her omhandlede Sogne hørte (1907) følgende Eng- og Kærarealer: Gammelsogn....... 517 Tdr. Ld. Eng, 11 Tdr. Ld. Kær. Rindom........... 324 — — ,9 — — No................ 761 — —,110 — — Velling............ 1487 — — , 82 — — S. Lem............ 1201 — — , 179 — — T . 14290 Tdr. Ld. Eng, 391 Tdr. Ld. Kær. 1 alt... j2367 ha _ 216 ha _ Hertil kommer en Del af de til Stadil og He hørende Enge, der er opført under Egnen nord og øst for Stadil Fjord, samt en Del af Nysogns Enge, der opføres under Holmslands Klit. Skjernaa-Engene. De vidtstrakte og gennemgaaende værdifulde Enge, der om- giver Skjernaa fra Lundenæs til Fjorden, led betydeligt under mangelfuld Afvanding indtil den omfattende Aaregulering, der afsluttedes 1902. Medens disse Egne før Aaregu- leringen delvis vilde have vundet ved Sænkning af Fjordvandstanden, vil en lav Fjord- vandstand nu kunne medføre en for stærk Afvanding af betydelige Dele af Engene. For- holdene er imidlertid ret forskellige, eftersom der er Tale om de Enge, der ligger nærmest Fjorden, eller om de højere oppe beliggende Enge. En væsentlig Del af de til Lønborg og Stauning Sogne hørende Enge — længst ud mod Fjorden — paavirkedes i mindre Grad af Aareguleringen, men var mere afhængige af Fjordvandstanden. De var i det hele stærkt udsatte for Oversvømmelser, der kunde være meget langvarige. Vandet var næsten ferskt, og Engene havde som Følge heraf nærmest Ferskvandsvegetation. Siden 1910 har Oversvømmelserne været hyppige, men af langt kortere Varighed. Vandet er blevet mere salt, og dette, i Særdeleshed de stedfundne Oversvømmelser af Saltvand i Vegetationstiden, har delvis omformet Vegetationen. Saaledes er Katteskæg, Mose-