Betænkning Angaaende Tilvejebringelsen Af En Endelig Ordning Af Afløbsforholdene Ved Ringkøbing Fjord 1915

101 Bilag 9. Bunke, Manna-Sødgræs (»Gaasehavre«) o. fl. a. delvis afløst af Kryb-Hvene og Rød Svingel; Strand-Trehage har bredt sig, og de allerede forhen eksisterende Bevoksninger af Harril, der forekom paa nogle af de yderste Enge, f. Eks. syd for Strandby, har vundet i Kraft. I Overgangsaarene har en Del af disse Enge kun givet et lille Udbytte, men de er nu gaaet kendeligt frem. Højere opad mod Øst bliver Virkningerne efterhaanden mindre, og længere mod Øst end til Statsbanen kan de overhovedet næppe spores.*) Det er i øvrigt i mange Tilfælde vanskeligt at afgøre, hvor stor Andel Hvide Sande Udløbet og Aaregu- leringen hver for sig har i de Forandringer, der i de senere Aar har fundet Sted i Skjernaa- engenes Beskaffenhed. Landmænd i den paagældende Egn har yderligere givet følgende Oplysninger: Nogen kendelig Tilvækst til Engene ud i Fjorden har ikke fundet Sted, og kun fra et enkelt Sted (ved Vostrup) foreligger der Meddelelse om en mindre Bortskæring. Ret almindeligt har man dog iagttaget en sparsom Aflejring af Slik efter Oversvømmelserne. Om Oversvømmelser gaar Meddelelserne hovedsagelig ud paa, at før 1910 stod største Delen af Engene under Vand det meste af Vinteren, medens Sommeroversvøm- melserne, der før Aareguleringen var ret hyppige, og som endog kunde foraarsages af et stærkt Tordenskyl flere Mil oppe i Aaens Opland, kunde vare indtil en Uges Tid; efter Aareguleringen blev Engene delvis jævnlig for tørre om Sommeren. Efter 1910 er Vinter- oversvømmelser fremdeles hyppige, men af langt mindre Varighed end tidligere. Som- meroversvømmelser er nu sjældne, hvilket dog, som anført, væsentligst maa tilskrives Aareguleringen. Fra flere Steder fremhæves Oversvømmelserne den 11. Juni 1913 og i Juli og September 1914. Om Tagrør meddeles fra Vostrup, hvor der findes betydeligt Rørskær, at dette er svækket kendeligt. Højere opad findes kun faa og smaa Rørarealer, og disse synes at have lidt desto mindre, jo længere de er fjernede fra Fjorden. Fra de allerfleste Steder foreligger der Meddelelser om, at Udbyttet af Engene er formindsket siden 1910. Eksempelvis anføres følgende Oplysninger fra enkelte Gaarde: før 1910; i Almindelighed 3 Læs Hø pr. Td. LcL; 1912, l%Læs; 1913, %Læs; 1914,1 Læs; en Meddeler ansJaar den. aarlige Nedgang til 1 Læs Hø pr. Td. Ld.; en anden: efter Aaregu- leringen steg Udbyttet, men siden 1910 er det gaaet ned med en Tredjedel; 10 Tdr. Ld. god Fjordeng gav i 1912 og 1913 i alt kun 4 Læs aarlig. Udbyttenedgangen var i de første Aar efter 1910 stærkest paa de Enge, der ligger Fjorden nærmest, men i de seneste Aar er Fremgangen størst her. Om Virkningerne af Oversvømmelse paa dyrket Jord foreligger kun faa Oplys- ninger. Fra Skjern meddeles: „Korn- og Græsmarkerne har trivedes meget daarligt efter Saltvands-Oversvømmelser, særlig hvor saadanne har fundet Sted flere Gange“. Fra Lønborg: „Paa lave Marker, der oversvømmedes af Saltvand 10. og 11. Juni 1913, blev Kornet og Græsset gult, og Bygget blev goldt. I de derefter følgende Aar trivedes baade Kløver og Græs godt paa de samme Marker“. De herhenhørende Sogne har (1907) følgende Eng- og Kærarealer, der hoved- sagelig er beliggende i Skjernaa-Dalen: *) For at konstatere, hvor højt Saltvandet gaar mod Øst, og hvorledes det fordeler sig ud over Engene, planlagde Kommissionen ved Juletid 1914 en Række Saltbestemmelser i Vandprøver, udtagne med bestemte Afstande mellem Fjorden og Lundenæs under Oversvømmelser. Men fra det Tidspunkt, da denne Undersøgelse blev planlagt, og indtil Hvide Sande Udløbet ved Pinsetid 1915 blev lukket, indtraf der ingen tilstrækkelig store Oversvømmelser.