Betænkning Angaaende Tilvejebringelsen Af En Endelig Ordning Af Afløbsforholdene Ved Ringkøbing Fjord 1915

Bilag 9. 102 Stauning........... 1900 Tdr. Ld. Eng, 426 Tdr. Ld. Kær. Skjern............. 1815 — — , 305 — — Egvad............. 1665 — — , 173 — Lønborg............ 864 — — ,81 — — |6244 Tdr. Ld. Eng, 985 Tdr. Ld. Kær. 1 afc"' (3444 ha — 543 ha — Egnen sydøst og syd for Fjorden. Denne Egn, der i sin her tagne Begrænsning ligger syd for en Linie trukket fra Skulbøl nord om Tipperne til Holmslands Klit, hvilken sidste dog holdes udenfor, omfatter betydelige Strækninger, dels af Marskeng dels af lavt liggende Agerjord. Som Afløbsforholdene var før 1910 og særlig før 1892, synes de gennemgaaende at have være tilfredsstillende for denne Egn. Udløbet var for- holdsvis lidet vandførende, hvoraf fulgte en høj Vandstand, der af Egnens Beboere blev anset for ret passende. Det indstrømmende Havvand førtes gennem Nymindestrømmen ud i den aabne Fjord, hvor det blandedes med Fjordvandet og bragtes ned til en passende Saltholdighecl. Hvad der af Saltvand førtes gennem G jødelen ud over Værn Sande og til Faien Dyb blev ligeledes opspædt med mindre saltholdigt Vand. Oversvømmelser, dels foranledigede ved Udløbets Tilsanding, dels veel Opstuvning, indtraf ganske vist jævnligt, men hyppigst i Vintertiden og sjeldent i stærkt generende Grad. Paa den anden Side blev Vandstanden sjeldent saa lav, at Markerne udtørredes. Disse lokalt set gunstige Udløbsforhold har i Aarenes Løb betinget en meget betydelig Landvinding. Ifølge den officielle Arealstatistiks Tal, der ganske vist for Engenes Vedkommende er meget usikre, voksede Engarealet i de til denne Egn henregnede Sogne i Tidsrummet fra 1861 til 1907 med 1000 Tdr. Ld., hvoraf en væsentlig Del maa forudsættes at skyldes Opgrøde i Fjorden. Efter Gennemskæringen ved Hvide Sande og Lukningen ved Nymindegab ændredes Forholdene i betydelig Grad. De dermed følgende Forhold kan karakteriseres paa føl- gende Maade: 1) Vandstanden blev stærkt vekslende, idet talrige og betydelige, men kortvarige Oversvømmelser vekslede med tidligere næsten ukendte Lavvande. 2) Vandeb blev gennemgaaende af en betydelig større Saltholdighed end tidligere. Den stærke Vekslen i Vandstand forøges under visse Omstændigheder af Vinden, idet denne stuver Vandet (se Bilag 12), hvilket paa Grund af Vindforholdene og Fjordens Form særlig har Betydning for Sydfjorden. Stuvningen, som ingen praktisk gennem- førlig Udløbsordning kan forhindre, kan svækkes eller omtrent hindres i sin Virkning ved Anlæg af en Dæmning (med Gennemløb) tværs over Fjorden, saaledes at den syd- ligste Del af Fjorden omtrent skiU.es fra det store nordre Fjordbassin. De meget høje Vandstande, der er fremkommet under Hvide Sande Kanalens Tilstedeværelse, skyldes i øvrigt denne Kanals store Gennemstrømningsareal i Forbindelse med dens Beliggenhed ud for den dybe Fjord. At Vandet er blevet mere salt efter Gennemskæringen ved Hvide Sande skyldes ligeledes i alt væsentligt det nye Udløbs betydelige Størrelse og dets Beliggenhed. Til disse Betragtninger skal føjes følgende yderligere Oplysninger angaaende For- holdene i disse Egne. I Modsætning til, hvad der tidligere fandt Sted, har dør siden 1910 kun fundet ubetydelig Nydannelse af Marsk Sted. En Landmand paa Egnen oplyser, at af 50 Tdr. Ld. Eng, der hører til hans Ejendom, er 40 Tdr. Ld. indvundet i Tiden fra 1870 til 1910, hovedsagelig ved Tilplantning (væsentlig med Kryb-Hvene). Bortskæring har kun fundet Sted i ubetydelig Udstrækning. Langvarige Oversvømmelser om Vinteren var før 1910 almindelige paa Marskengene, undertiden ogsaa paa lave Marker, men i