Betænkning Angaaende Tilvejebringelsen Af En Endelig Ordning Af Afløbsforholdene Ved Ringkøbing Fjord 1915

103 Bilag 9. Hovedsagen med Vand af ringe Saltholdighed. Om Sommeren var Oversvømmelser i det hele sjældne. Efter 1910 har Oversvømmelserne til alle Aarstider været hyppigere og Vandet mere salt. Men medens de lave Enge tidligere kunde staa under Vand i hele Maaneder indtil det meste af Vinteren, har Vinter oversvømmelserne nu højst en Varig- hed af 14 Dage, Sommeroversvømmelserne højst ganske faa Dage. Fra Vesterlund meddeles, at Gjødelkanalen, der optager Vand fra S. Bork Marsk og Nebel Marsk og fører det ud i Gjødelen, siden Gennemskæringen ved Hvide Sande udtørrer de tilstødende Arealer stær- kere end tidligere samtidig med, at der nu kan finde Saltvandsoversvømmelser Sted, idet der ved Højvande kan sive betydelige Mængder af Saltvand fra Gjødelkanalen igennem den Dæmning, der er bygget langs dennes Sydside til Beskyttelse af de syd for Kanalen liggende Marker. Det saaledes indsivede Vand løber langsomt ud. Diget langs Gjødel- kanalen yder saa meget mindre Beskyttelse, som det er gennembrudt ved et Vad gen- nem Kanalen. Meddeleren mener, at Følgerne af den store Saltvandsoversvømmelse i 1911 endnu ikke er forvundet paa Markerne. I øvrigt forudser flere Meddelere, at det store Udløb ved Hvide Sande vedblivende skiftevis vil give Anledning til skadelige Saltvandsoversvøm melser og en for stærk Udtørring af Markerne og Engene ved Grjø- delkanalen. Af Hensyn til Sandjorderne frygter adskillige Jordbrugere endog mere for Udtørringen end for Oversvømmelserne. De fleste Meddelere mener at have iagttaget nogen Aflejring af Slik saavel før som efter 1910. Flere mener, at Ferskvandet aflejrede lige saa meget Slik som Saltvandet. De stedfundne Vegetations forandringer gaar i det hele i Retning fra Ferskvands- til Saltvandsvegetation. Mange Steder er G-estengplanterne næsten forsvundet og gradvis afløst af Saltvandsplanter. Paa de magre Enge er Katteskæg saaledes næsten forsvundet; i de første Aar kom der intet andet i Stedet, og de paagældende Arealer frembød paa dette Tidspunkt et ret trøstesløst Skue, idet Jorden paa betydelige Strækninger var dækket af døde, henraadnende Tuer af Katteskæg, Mose-Bunke m. m., ligesom Kløveren forsvandt. I de seneste Aar har dog Harril, Kryb-Hvene, Strand-Sødgræs og andre Salt- vandsplanter de fleste Steder begyndt at brede sig. Hvad Rørvceksten angaar, er denne gennemgaaen.de svækket, ikke faa Steder næsten gaaet til Grunde; bedst har den holdt sig, dels hvor den har været mindst udsat for Saltvandet, dels hvor den staar paa blød Bund. Paa sine Steder ses den at være kendeligt svækket paa Grund af for stærk Afvanding. Hvad endelig Spørgsmaalet om Udbyttet af Engene angaar, da lyder alle de Meddelelser, der er modtaget, og alle de Iagttagelser, der har kunnet gøres, paa en stærk Formind- skelse af Afgrøderne. Eksempelvis meddeler en Landmand fra N. Bork, at hans Eng til og med 1909 gav omkring 14 Læs Hø aarlig; 1912, intet; 1914, 5 Læs; Meddelerens aarlige Mælkeproduktion gik fra 1909 ned fra 24000 til 12000 Pund. En Englod i Holme-Engene (N. Bork) gav før 1910 19 å 20 Læs Hø, efter 1910 6 å 7 Læs. Fra S. Bork meldes om en Nedgang til en Trediedel af det tidligere. Adskillige (bl. a. i Vesterlund) meddeler, at de paa Grund af den formindskede Høavl har maattet formindske deres Besætninger til det halve. En Gaard ved Nymindegab avlede før 1910 45 å 50 Læs Hø aarlig; 1913, 12 Læs; 1914, 14 Læs o. s. v. Paa Statens Ejendomme, Tipperne og Klægbanken, var Indtægten ved Salg af Græs følgende: Tipperne og Klægbanken. Værn-Engene. Kr. 0. Kr. 0. 1906 9,703. 00 22,426. 66 1907 7,680. 94 21,343. 04 1908 11,204. 50 21,762. 06 1909 16,513. 75 28,694. 51