Betænkning Angaaende Tilvejebringelsen Af En Endelig Ordning Af Afløbsforholdene Ved Ringkøbing Fjord 1915

Bilag 9. 104 Tipperne og Klægbanken. Værn-Engene, Kr. 0. Kr. 0. 1910................... 9,601. 75 24,993. 64 1911................... 3,945. 90 11,076. 70 1912................... 11,920. 00 15,705. 61 1913................... 1,994. 00 2,652. 42 1914................... „ 11,745. 06 Disse Tal er altsaa Indtægten ved Salg af Afgrøden paa Roden, og de paavirkes jo væsentligt af andre Forhold end Afgrødens Størrelse. Den voldsomme Nedgang i 1913 skyldtes Sommerflodens Ødelæggelse af Vege- tationen. Tallene for 1915 er ikke medtagne, da de store Indtægter dette Aar i saa over- vejende Grad skyldes »Krigspriserne« i Forbindelse med den tørre Sommer efter det kolde Foraar. Hvor store Eng- og Kærarealer de til Sydegnen henregnede Sogne har (i 1907), fremgaar af følgende Tal: Hemmet.......... 763 Tdr. Ld. Eng, 84 Tdr. Ld. Kær. N. Bork.......... 488 — — ,30 — — S. Bork........... 3331 — — , 91 — — Lydum........... 411 — —,19 — — T. Nebel.......... 801 — — , 78 — — Lønne............ 405 — — ,32 — I alt... 6199 Tdr. Ld. Eng, 334 Tdr. Ld. Kær. 3419 ha — 184 ha — Det under S. Bork opførte store Engareal udgøres hovedsagelig af Tipperne og Værn-Engene. Holmslands Klit. Herved förstaas som bekendt den hovedsagelig til Nysogn hørende smalle, ca. 30 km lange Landstrimmel, der skiller Havet fra Fjorden i hele dennes Længde. Størstedelen heraf er Sandklitter, men paa Fjordsiden findes dels nogen dyrket Jord, lavt liggende og af sandet Beskaffenhed dels et tilsammentaget ikke ubetydeligt Engareal, hovedsagelig Klæg paa Sand, der kun hæver sig ganske lidt over Fjordens Vand- spejl, og som derfor er stærkt udsat for Oversvømmelser. For Størstedelen af Befolkningen er Fiskeri et vigtigt Erhverv ved Siden af større eller mindre Landbrug. I tidligere Tider foregik der en ret anselig Tilvækst til Landet (efter Rambusch’s Opgørelse gennemsnitlig 13 å 15 Tdr. Ld. aarlig gennem en meget lang Aarrække). Siden 1910 har man enten slet ikke kunnet konstatere nogen Tilvækst, eller der er iagttaget en ubetydelig Tilvækst, f. Eks. ved Sønder vig og Bjerregaard. Flsre Steder, navnlig ved Haurvig og Aargab, har der fundet nogen Bortskæring Sted. Oversvømmelser indtraf før 1910 hyppigt om Vinteren, og ikke sjældent stod det meste af Engene og en Del af de laveste Marker under Vand det meste af Vinteren. Om Sommeren indtraf Oversvømmelser sjældent, undtagen naar Nymindegab var lukket. Vandet var kun lidet salt. Efter 1910 har Vinteroversvømmelser været hyppigere, men af kortere Varighed end tidligere. Sommeroversvømmelser har vel ikke været hyppige, men er dog indtraadt oftere end før 1910; de har kun strakt sig højst over ganske faa Dage. Ved Oversvømmelser siden 1910 er Vandet gennemgaaende gaaet betydeligt højere op end tidligere. Vandet har — selvfølgelig — ogsaa paa denne Egn haft en betydelig større Saltholdighed end tidligere. Slikaflejring er iagttaget overalt, adskillige Steder tillige en skadelig Saltaflejring. Vegetationen var før 1910 paa de laveste,