Betænkning Angaaende Tilvejebringelsen Af En Endelig Ordning Af Afløbsforholdene Ved Ringkøbing Fjord 1915

105 Bilag 9. hyppigt oversvømmede Enge nærmest Marskvegetation, paa de højere, sjældent over- svømmede Enge Gestvegetation. Siden 1910 bestaar Plantevæksten paa de lave Enge væsentlig af de samme Arter som tidligere, men de synes at være svagere, formentlig som Følge af for stærk Saltholdighed i Vandet, der særlig har virket skadelig ved Foraars- og Sommeroversvømmelser; enkelte udprægede Saltvandsplanter har endog indfundet sig, f. Eks. Kveller. Paa de siden 1910 oversvømmede Enge er Gestplanterne gaaet til Grunde, og Saltvandsvegetationen er efterhaanden kommen i Stedet. Saaledes er Katte- skæg, Mose-Bunke og Star mange Steder afløst af Rød Svingel, medens Kryb-Hvene andre Steder har gjort Fremgang; det samme gælder muligvis Harril. Her som i Syd- egnen meldes fra saa godt som alle Steder om Nedgang i Udbytte af Engene siden 1910. Fra Bjerregaard meddeles saaledes, at Udbyttet er gaaet ned til 1/3 af det tilvante, fra Aargab menes endog til Fra Søndervig: For 1910, 3 Læs Hø pr. Td. Ld., nu 1 Læs; fra S. Lyngvig: Før 20 Læs Hø, nu kun 8 å 9 Læs. Adskillige meddeler dog, at Engene mi er i Bedring, og at det Hø, der nu bjerges, er af bedre Kvalitet, end det man før fik. Angaaende Rørvæksten lyder næsten alle de modtagne Meddelelser paa, at Rørene er stærkt svækket, mest paa Sandbund, medens de har holdt sig bedst, hvor de staar paa Dynd. Man anser de store Svingninger i Vandstanden for særlig skadelig for Rørene, ligesom man mener, at Rørene lider mere af Frost end tidligere paa Grund af den jævnligt indtrædende meget lave Vandstand. Flere Meddelere udtaler, at Rørvæksten er svækket baade af de stærke Saltvandsoversvømmelser, af Udtørring og af Nattefrost om Foraaret og Forsommeren. Fra Søndervig og flere Steder meddeles, at, medens Rørene tidligere havde en Længde af 2 å 3 Alen, opnaar de nu kun en Længde af 1, højst 2 Alen. Fra Aargab: Rørene er flere Steder, især paa Sandbund, gaaet helt ud. Fra Bjerregaard: Hvor der før høstedes 100 Traver Rør, høstes der nu kun 40. Flere Steder kan det iagt- tages, at hvor en Grøft munder ud i en Rørbusk og tilfører ferskt Vand, har Rørene holdt sig nogenlunde. Engarealet til Nysogn er (1907) opgjort bil 1684 Tdr. Ld. (929 ha). Heraf ligger Størstedelen paa det her omhandlede Landomraade. 2. Højde-, Jordbunds- og VegetationsforhoM. Førend Kommissionen kunde træffe sit Valg blandt de forskellige Afvandings- muligheder, som der kunde være Tale om at vælge imellem, maatte det være magtpaa- liggende, saa vidt det forud og indenfor den begrænsede Tid, der stod til Raadighed, lod sig gøre, at faa tilvejebragt Klarhed over, hvorledes de typisk forskellige Afvandings- former vilde virke i landøkonomisk Henseende. Udvalget har i dette Øjemed ladet fore- tage Nivellement og Opmaaling af de Arealer i Fjordens Omgivelser, der ligger indtil 1,55 m over Daglig Vande. Udvalget har dernæst fra det vandbygningstekniske Ud- valg modtaget fornøden Oplysning om, hvorledes Vandstanden i Fjorden kan antages at ville stille sig under givne Udløbsforhold. Endvidere har Udvalget foretaget de for en omtrentlig Klassifikation efter Jordbundens Beskaffenhed nødvendige Jordbunds- undersøgelser og i Forbindelse hermed en Undersøgelse af de paagældende Arealers Vegetationsforhold. Sidstnævnte Undersøgelser er udført af Hedeselskabets Moseafdeling. Endelig har man formaaet det landøkonomiske Forsøgslaboratorium til at anstille Fodrings forsøg til Sammenligning mellem Hø fra Saltvandsenge, Hø fra Ferskvands- enge og Agerhø, for herigennem at erholde Bidrag ti] Belysning af Engafgrødernes Værdi under henholdsvis Saltvands- og Ferskvandstilstand i Fjorden. Det saaledes tilvejebragte Materiale ligger til Grund for den følgende Fremstilling. U