Betænkning Angaaende Tilvejebringelsen Af En Endelig Ordning Af Afløbsforholdene Ved Ringkøbing Fjord 1915
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Bilag 9.
114
3. Arealernes Fordeling efter Vandstandsforhold under forskellige
Udløbsforhold ved Fjorden.
Der er af Kommissionens vandbygningstekniske Udvalg paa Planerne 1—5
angivet grafiske Fremstillinger af, hvorledes Vandstandsforholdene kan forventes at
stille sig i Ringkjøbing Fjord med følgende forskellige Ordninger af Afløbsforholdene:
a. Ved Afvandingssluse med selvvirkende Lukker (Lavvandssluse), Plan 1.
b. Ved fri Udløbsaabning (ved Hvide Sande) 150 m2, Plan 2.
c. Ved fri Udløbsaabning (ved Hvide Sande) 350 m2, Plan 3.
d. Ved en Kanal udfor G] ødelen, Plan 4.
e. Ved en Kanal til Ho Bugt, Plan 5.
Arealerne, beliggende imellem + 1,55 m Kurven og 0,6 m Kurven (se Side
106—07), er derefter inddelt i 2 Hovedgrupper:
< z. Arealer, der kan afvandes til Sundhed og
/?. Arealer, der ikke kan afvandes til Sundhed.
Sidstnævnte Gruppe inddeles derefter i 5 Undergrupper:
Z?1) Arealer, der aldrig eller undtagelsesvis oversvømmes.
/?2) Arealer, der forholdsvis hyppigt, skiftevis kan være henholdsvis tørre og over-
svømmede.
/?3) Arealer, der i længere Perioder (Dele af hvert Aar eller enkelte hele Aar) kan være
henholdsvis tørre eller oversvømmede.
/S4) Arealer, der aldrig eller undtagelsesvis bliver tørre.
/?5) Arealer med saa stor sædvanlig Vanddybde (over 0,4 m), at Fremkomst af Opgrøde
maa anses for usandsynlig.
Det beror naturligvis i høj Grad paa et Skøn, hvilke Arealer, der med Rette bør
henføres til disse forskellige Grupper, og der kan være delte Meninger derom, men det
maa derunder fastholdes, ab Arealerne i det hele ligger med aldeles jævnt Fald, saaledes
at Arealfordelingen relativt set vil være uangribelig.
Ved Udtrykket „Afvanding til Sundhed" menes her Mulighed for en Afvanding,
der betinger en sund Omsætning af Jordens øverste Lag i saadan Grad, at Jorden —
eventuelt ved Kulturforanstaltninger — bliver i Stand ti] at frembringe værdifulde Af-
grøder af Græsser eller andre Kulturplanter.
I hvert enkelt Tilfælde er fastslaaet en Kote — kaldet Af vanding skoten der
betragtes som den Højde, hvortil Afvanding kan finde Sted. Koten er bestemt af det
beregnede Fjordvandspejl ved af Maanedernes Middelvandstande at udvælge de højeste
og paa Grundlag af disse at fastslaa den højeste almindelige Sommervandstand (April-
Oktober inkl.) og den højeste almindelige Vintervandstand (November—Marts ink].),
hver for sig; endvidere betragtes Vandstandens Svingninger, da skiftende Vandstand
kan medvirke til at gøre Jorden sund. Under Hensyntagen til disse tre Forhold og und-
tagelsesvis til andre fastslaas Afvanding skoten.
Da Afvandingskoten altsaa er fastslaaet paa Grundlag af de gennem de 4 Aar
indtrufne ugunstigste Tilfælde samt under Hensyntagen til de tilstedeværende Jord-
bundsforhold, er Afvandingsdybden*) for „Afvanding til Sundhed" fastsat til mindst 0,7 m
for Tørvejord og 0,5 m for alle øvrige Arealer med Tillæg af et Fald af 1 : 10000 å
1 : 20000 for Afstanden fra den aabne Fjord.
Spørgsmaalet om Oversvømmelser har sin særlige Betydning og behandles
derfor særskilt under de enkelte Afvandingsmaader. De paa Planerne viste Højvande er
*) Afvandingsdybden er den Dybde, hvori Vandspejlet i Grøfter ogVandløb ligger under Jordoverfladen.