Betænkning Angaaende Tilvejebringelsen Af En Endelig Ordning Af Afløbsforholdene Ved Ringkøbing Fjord 1915

115 Bilag 9. alle Følger af Storm, og da Storme foraarsager Stuvning af Vandet i Ringkjøbing Fjord (overvejende fra NV. til SØ.), vil Stuvningen foraarsage en Forøgelse eller en For- mindskelse af Oversvømmelserne henholdsvis ved Fjordens Syd- og Nordside. Ved Bereg- ning af Oversvømmelsernes Højde er Stuvningen sat til 0,5 m over Fjordens øjeblikkelige Middelvandstand. Ogsaa ved Fastsættelsen af Grænserne for de enkelte Grupper under Hoved- gruppe /?. tages der Hensyn til Stuvningen. I det følgende behandles de enkelte Fremgangsmaader for Afvanding hver for sig, saaledes at der fastslaas: Afvandingsko ten, Grænsen for Grupperne under ft. samt Grænserne for Oversvømmelser — alt motiveret —, og paa Grundlag deraf er der ud- arbejdet Arealoversigter. a. Afvanding ved Afvandingssluse med selvvirkende Lukker. (Plan 1.). «• Arealer, der kan afvandes til Sundhed. Vandstanden er ikke stærkt skiftende, og der forekommer slet ikke pludselige Stigninger og Fald; det synes at være karakteristisk, at Vandstanden stiger i December og tildels i Januar for at falde i Februar og Marts, medens den i de øvrige Maaneder holder sig nogenlunde konstant. De enkelte Maaneders højeste Middelvandstande im er følgende: Januar 1911: 0,22, Februar 1901: 0,24, Marts 1912: 4- 0,32, April 1912: 4- 0,32, Maj 1912: 4- 0,33, Juni 1912: 4- 0,27, Juli 1912: 4- 0,30, August 1912: 4- 0,24, September 1912: 4- 0,21,’ Oktober 1901: 4- 0,25, November 1913: 4- 0,24, December 1913: 4-0,03. Deraf fast- slaas den almindelige Sommervandstand (April—Oktober) til 0,27 og den almindelige Vintervandstand (November-Marts) til 4-0,21. Vandstandens Svingninger er her uden Betydning til at holde Jorden sund. Afvandingskoten fastsættes til 4- 0,2 m. Ved at tillægge Afvandingsdybden (0,5 m) faas, at Arealerne over + 0,3 m hen- hører til denne Hovedgruppe, idet der tages de anførte Hensyn til Tørvebund og til Af- stand fra Fjorden. /I. Arealer, der ikke kan afvandes til Sundhed. Medens Vandstanden i Fjorden ikke veksler stærkt indenfor kortere Tidsrum, kan der mellem de enkelto Aar være en Del Forskel. Den almindelige (beregnede) Sommer- vandstand var saaledes i 1901 ca. 4- 0,4, 1911 ca. 4- 0,5, 1912 ca. -4- 0,25 og 1913 ca. 4- 0,55, hvilket gør, at store Arealer af Fjordens Grunde det ene Aar kan ligge tørt, det andet Aar er oversvømmet hele dette Tidsrum. Paa samme Maade forholder det sig med Vintervandstanden (den beregnede Vintervandstand). Denne var i 1901: ca. 4- 0,15, i 1911: ca. 4- 0,3, i 1912: ca. - 0,35 og i 1913: ca. — 0,35, idet den i dette sidste Aar i Maanederne Januar, Februar og Marts endog bevægede sig helt nede omkring 4- 0,55. Af Plan 1 (Fig. f.) ses de Grænser, indenfor hvilke de beregnede Vandstande i de undersøgte Aar har svinget. Det ses, at Vandstanden kun rent undtagelsesvis gaar op over ~ 0,20, saaledes at Arealerne mellem 0,30 og 4- 0,20 maa henregnes til Arealer, der aldrig eller undtagelsesvis oversvømmes (Gruppe /S1). For Arealerne ved den sydlige Ende af Fjorden forhøjes den øverste Grænse for denne Gruppe til r 0,5 m af Hensyn til Stuvningen i Fjorden. Paa Grund af Stuvningen henregnes Arealerne paa Tippergrunden mellem 0,0 og 4- 0,2, omend med tvivlsom Ret, til Arealer,