Betænkning Angaaende Tilvejebringelsen Af En Endelig Ordning Af Afløbsforholdene Ved Ringkøbing Fjord 1915

125 Bilag 9 Overført.. . 425 ha 2236 ha 843 - 44 - 296 - __________ 1608 ha ..... 7200 - ................................................ ...... 1000 - ...... 825 - Klæg paa Sand. Klæg paa Tørv...................................... Tørv......................................................... Stauning Grund Tippergrunden . Haurvig Grund __________ 10633 ha Arealer under Gruppe /?4: Stauning Grund.................................................____________ 400 ha Tippergrunden................................................ 100 - Haurvig Grund............................................... 275 -......................... 775 ha I alt... 12644 ha Samlet Arealoversigt. Arealernes Fordeling i Grupperne i ha. Afvandingsmaade. a P3 (A Ialt Lavvandssluse 10064 8186 800 3400 0 0 22450 Fri Udløbsaabning 150 m2 4462 0 7312 9526 1150 0 22450 Fri Udløbsaabning 350 m2 4462 0 7312 9901 775 0 22450 Kanal udfor Gjødelen . .. 2535 6954 0 3161 6400 3400 22450 Kanal til Ho Bugt 8806 2236 0 10633 775 0 22450 4. Forskellige Fremgangsmaader ved Afledningen. De i det foregaaende medtagne Fremgangsmaader til Ordning af Vandafledningen fra Ringkjøbing Fjord kunde selvsagt suppleres med mange andre, og de foreliggende Forslag kan tænkes ændret mere eller mindre i forskellige Henseender. I det følgende skal peges paa enkelte Forhold af Interesse. Dimensionerne (det vandførende Areal) kan varieres til begge Sider, og det vil være leb at overse i hvilken Retning, dette i det enkelte Tilfælde vil virke. Særlig skal i den Forbindelse peges paa, at Princippet med fri Udløbsaabning forudsætter, at Arealer i Fjorden bliver udsat for skiftevis at være tørlagt og oversvømmet, og da Vandet i dette Tilfælde er Saaltvand, vil de omhandlede Arealer blive mere eller mindre udprægede Marskenge; men de bliver bedre Marskenge, jo hyppigere og rigeligere Oversvømmelserne (udenfor Væksttiden) er, altsaa jo større Gennemstrømningsarealet er. Vandstandsforholdene og Vandets Beskaffenhed er i to Henseender afgjort for- skellige for de nævnte Fremgangsmaader: Lavvandsslusen og Kanalen til Ho Bugt giver ensartet Vandstand med ferskt Vand, medens de fri Udløbsaabninger og den usikrede Kanal udfor Gj ødelen giver skiftende Vandstand med mere, henholdsvis mindre salt Vand. Saadant Saltvand med skiftende Højde har sin Værdi deri, at det foraarsager Fremkomst af Marskvegetation, samt at det foraarsager Marsk dannelse, d. v. s., ved Klægafsætning hæver det Jordbunden varigt. Omvendt har det de svage Sider, at det kan. gøre stor Skade ved Oversvømmelse i Væksttiden, og at dets Virkning udelukkende er skadelig paa de Overgangsarealer, der sjældent eller i ringe Grad oversvømmes, da der paa disse Arealer — de saäkaldte dige modne Arealer — hverken kan trives Marsk-eller