Betænkning Angaaende Tilvejebringelsen Af En Endelig Ordning Af Afløbsforholdene Ved Ringkøbing Fjord 1915
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Bilag 9.
126
Gestvegetation. Det ligger da nær at fremhæve, at de skadelige Virkninger bør søges
fjærnet. Ubelejlige Oversvømmelser og alt for høje Oversvømmelser (og lave Lavvande)
lader sig afskære ved at gøre den fri Udstrømningsaabning til en regulerbar Frisluse,
hvorimod Ulempen med Hensyn til Overgangsarealerne kun lader sig fjerne ved Anbrin-
gelse af Diger, der beskytter de højere Arealer mod Oversvømmelse samtidig med, at de
betinger, at de lavere Arealer — Marskengene — kan blive rigeligt og hyppigt oversvømmet.
Begge Sæt Arealer faar da bedre Betingelser — altsaa større Værdi — jo større Gennem-
strømningsarealet er, og jo mindre der reguleres i Slusen udover de afgjort skadelige
svingninger i Væksttiden. Regulering af Svingningerne ved Slusen vil mindske Fjord-
vandets Saltholdighed, og for saa vidt Reguleringen særlig foretages til enkelte Aarstider,
vil der kunne komme en noget vekslende Saltholdighed til forskellige Aarstider.
En Anvendelse af Skyllebassin bag Sluserne vil fremkalde samme Situation som
Lavvandsslusen (ferskt Vand uden betydelige Svingninger), medmindre man vil nøjes
med at lade Skyllebassinet virke i sjældnere Tilfælde.
5. De landøkonomiske Værdier.
Den fremtidige Tilstand vil — uden andre Kulturforanstaltninger — væsentlig
afhænge af, om der gennemføres en Afvanding, i hvilken Grad dette sker, samt af, om
Arealerne bliver udsat for Oversvømmelser. Oversvømmelser undgaas helt ved de under
a. og e. omtalte Udløbsforhold, og her bliver alle Arealerne Gesteng af vekslende Be-
skaffenhed efter Jordbund og Fugtighedsforhold. For de under d. omtalte Udløbsforhold
gælder i nogen Grad det samme. For de under b. og c. omtalte Udløbsforhold vil Over-
svømmelse forekomme for en Del af Arealerne og bevirke, at Arealerne bliver Marskeng.
Jordens Benyttelse maa blive forskellig efter Afvandingsgraden, Jordbunden og
efter, om Jorden er udsat for Oversvømmelse. I dette sidste Tilfælde er Jordens Benyt-
telse indskrænket til Eng.
Gesteng paa Tørvejord, Klæg paa Tørv og Klægjord udkræve Afvanding og Til-
førsel af Gødning, der for Tørvejorden er Fosforsyre og Kali og for Klægjorden alene
Fosforsyre. Afgrøderne vil da kunne blive meget anselige. Om Arealerne skal dyrkes op
og forsynes med en ny Plantebestand, er i denne Forbindelse ikke afgørende. Den Del
af disse Arealer, der kan faa ca. 1 m Afvandingsdybde eller mere, kan benyttes som
Agermark.
Klæg paa feand lader sig, naar det paagældende Areal ikke oversvømme», næppe
benytte som Eng; saadamie Arealer maa, om de tørlægges til Sundhed, dyrkes og kræver
altsaa Bebyggelse indenfor rimelig Afstand; i saa Fald er disse Jorder meget værdifulde.
Arealernes Værdi.
Ved Bedømmelse af den økonomiske Betydning af de forskellige Afvandings-
maader, der kan være Tale om at bringe i Anvendelse, vil det være ønskeligt at kunne
foretage en fuldt paalidelig Vurdering af samtlige de i Udløbsordningen interesserede
Arealer for hver især af de respektive Muligheder. Det ligger dog i Sagens Natur, at der
ikke kan foretages en saadan absolut rigtig Vurdering af disse vidtstrakte, særdeles for-
skelligartede og under vidt forskellige Forhold beliggende Arealer. Dels lader Jordernes
Ideevne under ændrede Vandstandsforhold sig ikke forud med Sikkerhed fastslaa, dels
afhænger Handelsværdien af Jorder, der iøvrigt er ens, i ikke ringe Grad af deres Til-