Betænkning Angaaende Tilvejebringelsen Af En Endelig Ordning Af Afløbsforholdene Ved Ringkøbing Fjord 1915

Ifølge samme Tidsskrift Nr. 1—1915 viste Forsøg paa Torveeng i Nørreaadalen følgende: Efter at Jorden havde været pløjet og paany var udlagt til Eng, gav den Jord, der var gødet pr. ha med 74 kg Kali og 36 kg Fosforsyre (200 kg 37 pCt.’s Kaligødning og 200 kg 18pCt’s Superfosfat), et Overskud for Gødningen i 1912: 98,40 Kr., 1913: 211,20 Kr. og i 1914: 295,36 Kr. eller i Gennemsnit af de 3 Aar 201,65 Kr. pr. ha sammenlignet med ugødet Jord, idet Udbyttet af Hø pr. ha var i 1912: 8560 kg, i 1913: 9450 kg, i 1914: 10990 kg og i Gennemsnit 9667 kg imod paa ugødet henholdsvis 5200, 3270, 2706 og 3725 kg. Desuden anføres i det følgende efter Opgivelse fra Det statistiske Departement: Tabel 7. Høstudbytte 1904—10 og 1911—14. 1904 1905 1906 1909 1910 1904 -10 1911 1912 1913 1914 1911 —14 Ny Sogn 2000 3150 3000 3750 3000 2980 1800 2400 600 2100 1725 GI. Sogn 3000 3150 3000 3750 3000 3180 1800 2400 600 2100 1725 Rindom 2000 2000 3000 2500 3000 2500 4000 4000 3000 2000 3250 Velling 3000 4000 2500 2400 1800 2750 3000 2400 2400 2400 2550 He 1500 2000 2000 2000 2000 1900 2000 2000 1000 1500 1625 No 1500 2000 2000 2000 1500 1800 2000 1500 2000 2000 1875 Stacli] 2000 2000 3000 2800 3000 2560 3000 4200 3000 1200 2850 Husby 2000 2000 2350 4000 4000 2870 4000 4000 4000 4000 4000 Madum 1500 1500 2000 1800 2400 1850 2400 2400 3600 3600 3000 Vedersø 3000 3000 2000 2000 2000 2400 2000 3000 3000 3200 2800 Stauning 2000 2000 2500 2500 2000 2200 2000 1000 750 1500 1313 Skjern 3000 2500 3500 2500 2500 2800 2500 4000 3000 2500 3000 Egvad 3000 3000 4000 3000 4000 3400 3000 3000 3000 2000 2750 Lønborg 3000 3000 4000 3000 4000 3400 3000 3000 3000 2000 2750 Hemmet 2000 2000 3000 2000 2000 2200 2000 2000 2000 2000 2000 N. Bork 1500 1600 2000 1500 1500 1620 1500 1250 500 1000 1062 S. Bork 1500 1600 2000 1500 1500 1620 1500 1250 500 1000 1062 Lydom 2000 1500 2000 2000 2000 1900 2000 1500 1250 1250 1500 N. Nebel 2000 1500 2000 2000 2000 1900 2000 1500 1250 1250 1500 Lønne 1500 1500 2000 2000 2000 1800 2000 1500 1000 1500 1500 Vurdering af forskellige Høsorter ved Fodringsforsøg. Det er en i Egnen omkring Ringkjøbing Fjord — og i det hele i Egne, hvor der findes Marskenge —, almindelig Opfattelse, at „Marskhøet“ er af større Foderværdi end Gesthøet. Noget sikkert Bevis for Rigtigheden af denne Opfattelse foreligger dog ikke, og absolut Enighed er der ej heller derom. Adskillige Landmænd er af den Mening, at Høet fra gode Ferskvandsenge er mere værd pr. Vægtenhed end Saltvandshøet. Ved Bedømmelse af denne Sag maa det i øvrigt erindres, at Hø kan være af noget forskellig Værdi, for Marskhø bl. a., eftersom det overvejende bestaar af Harril, Rød-Svingel eller Fioringræs. Det maa ogsaa tages i Betragtning, at Marskhøet er mere sammenfaldende end Gesthøet og derfor vejer — og indeholder — betydeligt mere pr. Rumfang. Men Landmændene afvej er i Reglen ikke Høet til Kreaturerne, men „maaler“ det i Armene; som Følge heraf bliver der uden Tvivl ofte i Virkeligheden givet Kreaturerne større, d. v. s. tungere Givter af Saltvands- end af Ferskvandshøet.