Betænkning Angaaende Tilvejebringelsen Af En Endelig Ordning Af Afløbsforholdene Ved Ringkøbing Fjord 1915
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
133
Bilag 9.
Det var imidlertid af Interesse for Kommissionen at faa nogen Oplysning an-
gaaende dette Spørgsmaal, særlig af Hensyn til dens Overvejelser af Spørgsmaalet om
Ferskvands- eller Saltvandstilstand i Fjorden. Af Hensyn til eventuel Opdyrkning af
Enge og dermed følgende forøget Produktion af Agerhø var det endvidere af Betydning
at faa Klarhed over Værdiforholdet mellem Agerhø og Enghø. Da denne Sag ikke tid-
ligere har været Genstand for Undersøgelser her i Landet, og da de fra andre Lande spar-
somt foreliggende Undersøgelser herover ikke egnede sig til Belysning af Sagen i det
konkrete Tilfælde, besluttede Kommissionen at lade foretage Fodringsforsøg med de
tre nævnte Høsorter. Der rettedes da Henvendelse til Den kgl. Veterinær- og Landbo-
højskoles Laboratorium for landøkonomiske Forsøg om Bistand herved, og Laboratoriet
paatog sig beredvilligt at overtage Ledelsen af disse Forsøg. Til Brug ved Forsøgene
anvendtes udpræget Marskhø fra Værn-Engene, Gesthø fra Skjern-Engene samt Agerhø
af de respektive Forsøgsgaardes Avl. Forsøgene anstilledes med Ungkvæg paa Lønborg-
gaard, hvis Ejer, Godsejer E. Tranberg, beredvilligt stillede de fornødne Dyr til Raadighed,
og med Malkekvæg paa Rosvang, hvis Bestyrer, Inspektør Joh. Leegaard, ligeledes stillede
sig meget imødekommende for Forsøgets Udførelse. Ledelsen af Forsøgene forestodes af
Assistent ved Forsøgslaboratoriet, Konsulent R. P. Gommesen. Forsøgsdyrene udtoges,
og selve Forsøgene forberedtes og gennemførtes i Overensstemmelse med de for For-
søgslaboratoriets Fodringsforsøg gældende Regler.
Det til Forsøgene anvendte Hø kan karakteriseres saaledes: Agerhøet, der hidrørte
fra 1ste Aars Kløvermark paa Rosvang og fra 2det Aars Mark paa Lønborggaard, var
bjerget i god Stand, men var nærmest grovt og kløverfattigt, særlig Lønborggaards Hø.
Gesthøet (fra Skjern-Enge) var ligeledes godt bjerget og i det hele sundt og godt, nærmest
grovt Enghø og tør betegnes som et Middeludtryk for Høet fra Skjern-Enge, Marskhøet
havde under Bjergningen været udsat for lidt mere Regn end de to andre Høsorter; men,
hvad der blev anvendt til Forsøgene, var sundt og godt Hø og et Middeludtryk for Ring-
kjøbing Fjord-Engenes Marskhø.
Botanisk Analyse af Høet er udført ved Hedeselskabet. De nedenfor gengivne
Resultater heraf er Gennemsnit af to, indbyrdes noget forskellige, Prøver af det indkøbte
Hø. Tallene er Vægtprocent af det luftørre Hø.
Plantearter.
Rødkløver..................................
Alsike-Kløver...............................
Hvidkløver.................................
Kællingetand................................
Timoteh....................................
Hundegræs.................................
Eng-Svingel.................................
Almindelig Rapgræs........................
Eng-Rapgræs...............................
Almindelig Rajgræs.........................
Italiensk Rajgræs...........................
Å-ger-Hejre..................................
Draphavre...................................................
.....
Fløj elsgræs............................__ • •
Rørgræs....................................
Hunde-Kvik................................
Knæbøjet Rævehale........................
Agerhø fra Agerhø fra Marsk liø. Gesthø
Rosvang. Lønborggd.
21,04 1,12 » »
1,34 8,89 » »
» » » 0,05
0,97 » » »
22,52 13,93 » »
0,92 5,50 » »
0,67 7,20 » »
0,93 12,27 » 0,63
» » » 0,21
16,89 24,36 » »
8,08 5,50 » »
19,91 0,20 >> »
» 0,41 » »
» 3,41 » 1,00
» 0,31 » 2,64
» 5,52 » »
>> 2,34 » 0,05