Betænkning Angaaende Tilvejebringelsen Af En Endelig Ordning Af Afløbsforholdene Ved Ringkøbing Fjord 1915

Underbilag til 9. 138 2. Hirse-Star-Engen forekommer paa et lidt lavere Niveau, idet Hirse-Star (Blaagræs, C ar ex panicea) bliver den fremherskende i Forhold til Katteskæg. Dertil kommer enkelte Arter fra fugtigere Terræn, dels andre Star-Arter, især Almindelig Star, dels Græsser som Festgræs, Mose-Bunke, Rød Svingel, Kryb-Hvene o. s. fr. En Del ikke-græsagtige Planter forekommer: Sump-Viol, Bidende Ranunkel, Klokke-Ensian, Djævelsbid, Kær-Bladhoved o. fl. a. Hirse-Star-Engen er særlig knyttet til Tørvejord og danner paa de i Omraadet meget udbredte Torveenge, der ikke er kunstgødede, den fremherskende Vegetationstype. I gammel Marsk synes den at spille en mindre Rolle og kun at forekomme som smalle Bælter mellem Katteskæg-Eng og Mose-Bunke-Eng. 3. Undertiden kan Festgræs (Hierochloé odorata) blive den dominerende. I denne sjældnere Type, Festgræs-Engen, er Katteskæg vistnok aldrig tilstede; derimod nok de øvrige, ovenfor nævnte vigtigere Arter i Hirse-Star-Engen. b. Lavere Gestenge. 4. Mose-Bunke-Engen er i første Række kendetegnet af den overordentlig karakteristiske Græsart Mose-Bunke (Hvin, Kars, Aira cæspitosa). Yderligere fore- kommer Rød Svingel, Festgræs, Fløj Isgræs, Kryb-Hvene, Rørgræs, Eng-Rørhvene, Almindelig Star, Traadstænglet Siv, Syre, Bidende Ranunkel, Høst-Borst, Eng-Brand- bæger o. fl. Denne Engtype spiller ikke alene en meget stor Rolle paa gammel Marsk, der i lang Tid ikke har været udsat for Saltvandsoversvømmelser, men tillige paa Fersk- vandsdynd i Aadalene (Dyndenge). 5. Rød Svingel kan paa et tilsvarende Niveau undertiden blive nok saa frem- trædende som Mose-Bunke. Der fremkommer da en Type af Rød-Svingel-Eng paa Fersk- bund. — Det maa her bemærkes, at den overhovedet meget variable Rød Svingel i Ring- købing Fjord og Stadil Fjord Omraadet, ligesom ogsaa andetsteds, optræder i mindst 2 fysiologisk og muligvis ogsaa morfologisk forskellige Former, hvoraf en nærmest er bunden til Ferskvand, medens en anden taaler Saltvandsoversvømmelser. Hvor denne sidste Form raader, er Engen altsaa overgaaet til Marskeng (se ovenfor). Ved Hjælp af Ledsageplanterne vil man bedst kunne bestemme, om en Rød-Svingel-Eng er Gesteng eller Marskeng. 6. Almindelig-Star-Engen. Paa et lavere, mere fugtigt Niveau end Mose-Bunke- Engens bliver Almindelig Star (Carex Goodenoughii) den fremherskende Planteart. Til den slutter sig Almindelig Kæruld (ofte i Mængde), Hirse-Star, Toradet Star o. a. Star- Arter, Kryb-Hvene, Mose-Bunke, Rød Svingel, Rørgræs, Eng-Rørhvene, Sødgræs-Arter, Festgræs, Traadstænglet Siv, Dynd-Padderokke, Syre, Vandgrenet og Nedbøjet Ranunkel, Kabbeleje, Engkarse, Kragefod, Bukkeblad, Troldurt, Kær-Snerre, Høst-Borst, Eng- Brandbæger o. fl. a. Denne Engtype raader over meget store Arealer langs Aaløbene, paa Dynd saa vel som paa dyndholdig Tørv (Dyndenge). c. Laveste Gestenge. 7. Kryb-Hvene-Engen dannes fornemmelig af en Ferskvandsform af Kryb- Hvene. Denne Plante forholder sig paa samme Maade som Rød Svingel, idet der efter al Sandsynlighed gives en (eller flere) Former, som bedst forliges med Ferskvand, en anden (eller andre) Former, der meget godt taaler Saltvandsoversvømmelser, saafremt disse blot ikke paa Grund af Terrænfladens Form bliver staaende i længere Tid; den sidste Form af Kryb-Hvene danner den i Egnen forekommende laveste Type af Marskeng (se ovenfor). Paa Ferskbund møder man sammen med Kryb-Hvene en Række andre, stor Fugtighed krævende Græsser (Manna-Sødgræs, Høj Sødgræs, Eng-Rørhvene, Rørgræs, Knæbøjet Rævehale) og Star-Arter (Almindelig Star, Toradet